Højesteret har præciseret samspillet mellem vikarloven og funktionærloven samt kravet om, at udsendelser fra vikarbureauer skal være midlertidige for at være omfattet af vikarloven. Afgørelsen tager udgangspunkt i tre vikarers forløb og fastlægger retningslinjer for dokumentation af midlertidighed og de deraf følgende rettigheder.
Afgrænsning mellem vikarloven og funktionærloven
Udgangspunktet er, at vikarloven finder anvendelse ved midlertidige udsendelser til en brugervirksomhed. Hvor dette er tilfældet, reguleres vilkårene af vikarlovens ligebehandlingsprincip og aftalegrundlaget, ikke funktionærlovens regler om blandt andet løn under sygdom og opsigelsesvarsel.
Hvis udsendelsen derimod ikke kan anses for midlertidig, falder forholdet uden for vikarloven, og vurderingen sker efter almindelige ansættelsesretlige regler, herunder funktionærloven, hvis betingelserne for funktionærstatus er opfyldt. Højesterets præmisser understreger således en funktionsbestemt afgrænsning baseret på udsendelsens karakter og formål.
Kravet om midlertidighed og bevisvurderingen
I sagen vedrørende A fandt Højesteret, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at udsendelsen til Boeing var tilsigtet midlertidig ved indgåelse og forlængelser. Vikarloven fandt derfor ikke anvendelse, og A fik medhold i krav om løn under sygdom, løn i opsigelsesperiode efter funktionærloven samt godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse.
I sagerne om B og C lagde Højesteret derimod vægt på en objektiv og dokumenteret plan om nedlæggelse af den relevante it-supportfunktion hos Siemens. Udsendelserne var derfor tilsigtet midlertidige og sagligt begrundet. Vikarloven fandt anvendelse, og B og C havde ikke krav på funktionærlovens ydelser eller godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse.
Praktiske implikationer for vikarbureauer og brugervirksomheder
Afgørelsen skærper kravet til klar, samtidig og løbende dokumentation for midlertidighed ved udsendelser og forlængelser. En generel forventning om organisatoriske ændringer er ikke tilstrækkelig; der skal foreligge konkrete, objektive forhold, som kan efterprøves.
Parterne bør sikre præcise kontraktformuleringer, entydige begrundelser for forlængelser og konsistens mellem praksis og skriftlig dokumentation. Læs Højesterets dom på domstol.dk. Se også landsrettens og Sø- og Handelsrettens afgørelser i Domsdatabasen.
