Vikararbejde

Højesteret skærper arbejdsgiveres ansvar ved risikofyldte øvelser, Arbejdsretten præciserer hvornår vikarer er midlertidige trods gentagne forlængelser, og regeringen varsler en målrettet erhvervsindvandring med lavere lønkrav for at afhjælpe arbejdskraftmangel.

EU-Domstolen fastslår, at vikardirektivet kan gælde, selv om den udsendende virksomhed hverken er autoriseret som vikarbureau eller har udsendelse som hovedaktivitet. Fokus flyttes til, om brugervirksomheden reelt udøver instruktion og kontrol over arbejdet.

Højesteret fastslår, at udlejede medarbejdere ikke automatisk er omfattet af Lønmodtagernes Garantifond ved brugervirksomhedens konkurs. Uden ansættelse i konkursboet og bevis for reel arbejdsgiverstatus afvises dækning, selv om arbejdet udførtes efter selskabets vagtplaner.

Arbejdsretten fastslog, at tre vikarer havde krav på overenskomstmæssig løn hos en planteskole, selv om de formelt var udsendt via entrepriseselskaber. Indskudte selskaber ændrede ikke ligebehandlingskravet, og vikarbureauet blev pålagt efterbetaling og godtgørelse.