Afgrænsning af ligebehandlingsprincippet i vikardirektivet
Generaladvokaten vurderer, at opsigelsesvilkår for vikarer ikke er omfattet af vikardirektivets ligebehandlingsprincip. Efter forslaget er de beskyttede arbejds- og ansættelsesvilkår udtømmende opregnet i direktivet og dækker navnlig forhold som løn, arbejdstid og ferie – ikke opsigelse.
En udvidelse til også at omfatte opsigelsesregler ville ifølge Generaladvokaten gå videre end direktivets ordlyd og systematik. EU-Kommissionen har argumenteret for det modsatte synspunkt, men forslaget lægger vægt på en snæver fortolkning af beskyttelsens rækkevidde.
Trepartsforhold og hensynet til fleksibilitet
Vikararbejde bygger på et trepartsforhold mellem vikaren, vikarbureauet og brugervirksomheden. Generaladvokaten skelner derfor mellem brugervirksomhedens beslutning om at afslutte en udsendelse og en egentlig opsigelse af en fastansat hos brugervirksomheden.
At sidestille de to situationer vil efter forslaget underminere direktivets balance mellem vikarers beskyttelse og virksomhedernes behov for fleksibilitet. Denne balance anses som bærende for direktivets formål.
Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.
Læs mere her →Praktiske konsekvenser og næste skridt
Følger EU-Domstolen forslaget, kan vikarer ikke støtte ret på ligebehandlingsprincippet for at kræve samme opsigelsesbeskyttelse som brugervirksomhedens egne medarbejdere. Ligebehandling vil fortsat angå de vilkår, der udtrykkeligt er nævnt i direktivet.
Vikarbureauer og brugervirksomheder bør sikre klare kontraktbestemmelser om udsendelsens ophør, dokumentation for saglige beslutninger og overholdelse af gældende national ret om opsigelse i bureauforholdet. Det er samtidig tilrådeligt at følge den kommende dom nøje og justere interne politikker, standardaftaler og processer i lyset af afgørelsens endelige præmisser.
