Brugervirksomhed

Højesteret fastslår, at lange vikarforløb fortsat kan være midlertidige efter vikarloven, hvis forlængelserne er objektivt begrundet. Samtidig præciseres afgrænsningen til funktionærloven og Arbejdsrettens enekompetence i spørgsmål om overenskomster.

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

Arbejdsretten fastslår, at vikarbureauer under en landsdækkende overenskomst kan fravige ligebehandlingsprincippet, hvis vikarer får kompenserende fordele. Sammenligningen baseres på de faktiske arbejdsopgaver; HK Stat var korrekt målestok, og flere vikarer fik efterbetaling.

Arbejdsretten kræver, at overenskomstdækkede vikarbureauer udligner ringere vilkår for vikarer med reelle kompenserende fordele. Afgørelsen bygger på EU-konform fortolkning af vikarloven efter TimePartner og skærper kravene til sammenligning, dokumentation og efterbetaling.