Arbejdsmarkedets parter

Nye regler udvider kravene til ansættelsesbeviser, skærper frister for oplysninger og indfører mindstekrav om prøvetid, bibeskæftigelse og uforudsigelige arbejdstider. Samtidig gælder delt bevisbyrde ved klager. Overenskomster kan i visse tilfælde fravige lovens mindstekrav.

EU-Domstolen ophæver dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet som direkte indgreb i lønfastsættelsen. Resten består. For Danmark, der bygger på overenskomster, er effekten begrænset, men dommen præciserer klart TEUF art. 153, stk. 5.

Arbejdsretten kræver, at overenskomstdækkede vikarbureauer udligner ringere vilkår for vikarer med reelle kompenserende fordele. Afgørelsen bygger på EU-konform fortolkning af vikarloven efter TimePartner og skærper kravene til sammenligning, dokumentation og efterbetaling.

EU-Domstolen har delvist annulleret mindstelønsdirektivets artikel 5, fordi visse procedureregler greb direkte ind i national løndannelse. Øvrige bestemmelser står ved magt, herunder kravet om handlingsplan ved lav overenskomstdækning. Danmark vurderes allerede at være i overensstemmelse.