Kurset giver en praksisnær gennemgang af regler og processer ved brug af udenlandsk arbejdskraft i Danmark, både ved udstationering, fastansættelse og brug af underentreprenører. Deltagerne får overblik over gældende krav, dokumentation og håndhævelse på tværs af HR, jura, skat og drift.
Centrale regler og anvendeligt lovvalg
Der sættes fokus på udstationeringsloven, hvilket lands regler der gælder for blandt andet ferie, ligebehandling, forskelsbehandling og arbejdsmiljø, samt pligten til registrering i RUT registret. Kurset gennemgår også risici om permanent driftssted PE og særlige forhold ved offshorearbejde.
Kollektive forhold og lønvilkår
Deltagerne får indblik i kollektive regler, herunder sympatikonflikt og bilag 8 reglerne. Der arbejdes med overenskomstforhold, herunder tiltrædelsesoverenskomster og undtagelser om deferred pay, samt håndtering af mindsteløn og forebyggelse af social dumping.
Immigration, skat og social sikring
Kurset behandler krav til opholds- og arbejdstilladelser, regler i EU opholdsbekendtgørelsen og brug af opholdskort. Skatteforhold belyses med forskerskatteordningen og kildeskattelovens regler om arbejdsudleje. Social sikring og dokumentation via A1 certifikater gennemgås.
Afslutningsvist behandles reaktioner i ansættelsesforhold som påtaler, advarsler, afskedigelse og repatriering samt grundlæggende tvistebehandling. Efter kurset kan deltagerne vurdere lovvalg, planlægge compliant udstationeringer, sikre korrekt registrering og dokumentation samt håndtere tvister effektivt.