Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse, men loyalitetspligt og saglige hensyn kan begrænse den. Domstolene sanktionerer klar konkurrence skarpt, men afviser bortvisning ved mindre, ikke-konkurrerende bijob. Klare kontrakter og proportionalitet er afgørende.

Landsretspraksis præciserer rækkevidden af ansættelsesbevisloven § 7: Medarbejdere kan som udgangspunkt have bibeskæftigelse, men konkurrerende handlinger kan begrunde bortvisning. Konkrete, saglige hensyn og dokumenterede driftsmæssige gener er afgørende ved sanktioner.

Med ansættelsesbevisloven § 7 er bibeskæftigelse som udgangspunkt tilladt, men loyalitetspligten og forbud mod konkurrerende handlinger består. Nyere praksis viser, at kun væsentlig misligholdelse kan bære en bortvisning, og at generelle samtykkekrav ikke længere kan håndhæves uden konkret saglighed.

Ansættelsesbevisloven § 7 giver medarbejdere ret til bibeskæftigelse og udfordrer generelle forbud i ansættelseskontrakter. Grænsen til ulovlig konkurrence og nyere landsretspraksis præciserer, hvornår bortvisning kan ske, og hvilke saglige, proportionale begrænsninger arbejdsgivere kan håndhæve.