Vikarloven

Højesteret fastslår, at vikarer omfattet af vikarloven som udgangspunkt ikke er funktionærer. Skillelinjen går ved, om udsendelsen er reelt midlertidig. Afgørelsen skærper fokus på varighed, tilknytning og arbejdsopgaver og kan ændre rettigheder om opsigelse, godtgørelse og sygdom.

Højesteret skærper dokumentationskravet ved lange eller gentagne vikarforløb. Midlertidighed skal kunne begrundes konkret, ellers kan funktionærrettigheder udløses. Dommen tydeliggør også forumvalget mellem Arbejdsretten og domstolene.

Højesteret præciserer, hvornår vikarloven fortrænger funktionærloven, og hvordan kravet om midlertidighed dokumenteres. Konsekvensen er forskellig adgang til løn under sygdom, opsigelsesvarsel og godtgørelse ved tidsbegrænsede ansættelser.

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.