Straffelov § 16

Højesteret frifinder to tiltalte for voldtægt begået under sexsomnia. Retten fandt, at de sov og var i en tilstand sidestillet med sindssygdom, jf. straffelovens § 16, og at forsæt derfor manglede. Afgørelserne skærper kravene til bevis for bevidsthed ved søvnrelaterede overgreb.

Højesteret nægtede udvisning af en eritreisk statsborger, der var straffri på grund af sindssygdom. Udvisning havde hjemmel, men blev anset for uproportionel efter EMRK art. 8, bl.a. fordi forholdene var spontane, behandlingen har stabiliseret tilstanden, og der ikke er ny kriminalitet. T modtog i stedet advarsel.

Vestre Landsret stadfæster anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid for en sindssyg tiltalt, der udøvede vold og forsøgte grov vold mod en retspsykiatrisk sygeplejerske. Byrettens resultat om skyld og sanktion fastholdes, og tidligere behandlingsdom ophæves.

Højesteret ophævede en udvisning, da afbrydelse af nødvendig psykiatrisk behandling ville medføre intens lidelse og risiko for ny personfarlig kriminalitet. Afgørelsen bygger på udlændingelovens § 50 a, stk. 2, og EMRK art. 3 og stadfæster landsrettens kendelse.