Højesteret frifinder to tiltalte for voldtægt begået under sexsomnia
Højesteret har frifundet to tiltalte i separate sager om voldtægt, idet retten fandt, at de seksuelle handlinger blev udført under sexsomnia og derfor ikke kunne tilregnes som forsætlige. De lægelige erklæringer, herunder udtalelser fra Retslægerådet, fastslog, at de tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom, jf. straffelovens § 16. Da de sov eller var i en sovende tilstand, manglede enhver bevidsthed om handlingerne, og forsæt var derfor ikke til stede.
I den ene sag havde landsretten anset handlingen for forsætlig efter en objektiveret vurdering, men frifundet for straf og idømt ambulant psykiatrisk behandling som foranstaltning. Højesteret ændrede dette resultat og frifandt fuldt ud. I den anden sag stadfæstede Højesteret landsrettens frifindelse under henvisning til samme begrundelseslinje.
Bevis og retslige rammer
Dommene præciserer, at når den tiltalte dokumenteret er i en parasomni med søvntilstand, kan hverken viden eller vilje til handlingens realisering antages. Forsæt kan dermed ikke tilregnes, og der foreligger ikke et strafbart forhold, som kan danne grundlag for foranstaltninger. Den lægefaglige bevisførelse får en central rolle, men afgørende er, om retten kan lægge til grund, at den tiltalte var uden bevidsthed på tidspunktet.
Afgørelserne styrker retspraksis om utilregnelighed ved søvnrelaterede tilstande og afgrænser anvendelsen af objektiverede forsætstilgange i situationer, hvor bevidsthed mangler. De viser samtidig, at det er samvirket mellem objektive beviser, sagkyndige erklæringer og den processuelle bevisvurdering, der bærer resultatet.
Læs Højesterets domme i Sag 57/2024 og Sag 58/2024 på domstol.dk: Sag 57/2024. Sag 58/2024. Se også sagens instanser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
