Straffelov § 191

Højesteret udviser en polsk EU-borger for bestandig efter dom for besiddelse af 2,2 kg amfetamin med henblik på videresalg. Retten fandt en særlig alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, og indgrebet var proportionalt trods stærk tilknytning, jf. EU-Charter art. 7 og EMRK art. 8.

Højesteret sætter udgangspunktet til 14 års fængsel for omfattende kokainhandel, men nedsætter til 12 år efter tilståelsesrabat. Udvisning for bestandig stadfæstes trods mindreårigt barn; indrejseforbuddet anses proportionalt efter EU-retten og EMRK og kan ophæves efter ansøgning.

Højesteret tilsidesatte kollusionsarrest: T1 burde have været løsladt, fordi konkrete holdepunkter for påvirkning manglede. Kendelsen skærper kravet under retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Når efterforskningen er næsten afsluttet, rækker generelle formodninger ikke.

Højesteret reducerer straffen i en ketaminsag med 12,5 % og kræver, at domme angiver kategori og straf uden rabat. Sagen i kategori 3 viser, at dokumenteret ressourcebesparelse og konsistens med praksis er afgørende for tilståelsesrabatens størrelse.