Varemærkeforordningen

Østre Landsret stadfæster Sø- og Handelsrettens dom om krænkelse af Irmas varemærker og ophavsret efter varemærke-, ophavsrets- og markedsføringsloven. Retten afviser samtidig præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, så førstinstansens resultat står ved magt.

CP17 indfører fælles EU-retningslinjer for sloganers særpræg. Flertydighed, ordspil, overraskelse, originalitet og usædvanlig syntaks kan bære registrering, mens rene reklameudsagn afvises. Manglende iboende særpræg kan opvejes ved indarbejdelse.

Sø og Handelsretten afviste forbud i en varemærkesag, da aktualitet ikke var dokumenteret. Engangsbrug var krænkende, men mærket var overdraget og brugen ophørt. Afgørelsen skærper beviskravene for at vise konkret gentagelsesfare ved midlertidige forbud.

Østre Landsret stadfæster varemærkekrænkelse ved parallelimport fra tredjelande og pålægger tidligere direktør personlig hæftelse. Bevisbyrde for udtømmelse, passivitet, forældelse og lempelse efter erstatningsansvarslovens § 24 vurderes. Erstatning og vederlag: 7,5 mio. kr.