Vidnepåvirkning

Højesteret ophævede landsrettens beslutning om fortsat varetægtsfængsling efter retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Sagen var færdigefterforsket, T1 havde forklaret sig i åbent retsmøde, og beviserne var sikret. Uden konkret kollusionsrisiko skulle T1 have været løsladt.

Højesteret godkender fortsat varetægtsfængsling frem til byrettens dom i en sag om drab og drabsforsøg. Den lange varighed anses nødvendig pga. betydelig kollusionsrisiko i et bandemiljø, og indgrebet vurderes proportionalt samt foreneligt med EMRK art. 5.

Højesteret afviste varetægtsfængsling begrundet i risiko for vidnepåvirkning efter afsluttet bevisførelse, men accepterede fortsat fængsling efter skyldkendelse af hensyn til retsfølelsen. Kendelsen tydeliggør anvendelsen af retsplejeloven § 762 og balancen mellem retssikkerhed og proportionalitet.