Energistyrelsens nye analyse vurderer muligheder og barrierer for små modulære reaktorer i Danmark. Konklusionen er klar: Et dansk atomkraftspor forudsætter et nyt og omfattende lovgrundlag, betydelige myndighedsressourcer og sandsynligvis statslig medfinansiering, hvis idriftsættelse skal være realistisk omkring 2040.
Gældende forbud og behov for nyt lovgrundlag
Atomkraft er i dag de facto udelukket i Danmark gennem elforsyningsloven § 11, stk. 6 samt tidligere politiske beslutninger. En åbning for SMR vil kræve ophævelse eller ændring af disse begrænsninger og etablering af et helt nyt, koordineret regelsæt, der spænder fra planlægning og miljø til sikkerhed og tilsyn.
Rapporten fremhæver, at reguleringen må bygge oven på de almindelige rammer for byggeri, arealanvendelse og miljø, men med skærpede krav til brændselscyklus, sikkerhed, beredskab og fysisk sikring. Et nationalt tilsyn med stærke kompetencer er en forudsætning, da Danmark kun har begrænset erfaring fra historiske forskningsreaktorer.
Godkendelsesmodel, tilsyn og offentlighedens inddragelse
SMR-teknologien sigter mod standardiserede typegodkendelser, som teoretisk kan genbruges på tværs af lande. Rapporten konstaterer dog, at nationale forskelle fortsat vanskeliggør fuld gensidig anerkendelse, hvilket skaber usikkerhed om tid og omkostninger i licenseringen.
Rapporten anbefaler styrket nordisk og international erfaringsudveksling, herunder i regi af IAEA, samt en tidlig og systematisk inddragelse af offentligheden. Offentlighedens accept, lokationsvalg og klare planer for håndtering af højradioaktivt affald er afgørende for legitimitet og investerbarhed.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Tidsplan og økonomi: Realisme omkring 2040 og statsligt engagement
Det vurderes usandsynligt, at serieproducerede SMR kan være i drift i Danmark før efter 2040. Tre forhold trækker i samme retning og forlænger horisonten:
- Få kommercielle referenceanlæg globalt og manglende drifterfaring med serieproduktion.
- Betydelige krav til lokalisering, godkendelser og affaldsstrategi, der kræver forarbejde.
- Faldende elpriser fra VE presser økonomien, med behov for kraftvarmeløsninger eller støtte.
Hvis Danmark sigter mod idriftsættelse omkring 2040, forudsætter det en flerårig opbygning af reguleringsstruktur, tilsyn og kompetencer samt sandsynlige støtteordninger, eksempelvis risikodeling eller langsigtede indtægtsmodeller. Stabil, bred politisk opbakning fremhæves som nødvendig for både lovgivning og finansiering.
Den fulde analyse kan læses hos Energistyrelsen her.
