Lovforslaget om ændring af investeringsscreeningsloven indsnævrer den oprindeligt planlagte udvidelse af den obligatoriske tilladelsesordning. I stedet for at omfatte alle offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur, begrænses kravet nu til aftaler om etablering, medeje og drift af Energiøen i Nordsøen. Kravet gælder alle parter, også danske og øvrige EU/EFTA-aktører, og kan derfor få bred praktisk betydning for både ordregivere og leverandører. Samtidig indføres en ny tofaset sagsgang hos Erhvervsstyrelsen med formelle, men ikke sanktionerede, frister.
Udvidelse af tilladelseskravet afgrænses
Som udgangspunkt er det de kontraherende parter i aftaler om energiøen, der skal søge forudgående tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Efter anmodning fra klima- og energiministeren kan industriministeren dog beslutte, at samtlige deltagere i udbuddet skal søge tilladelse. Det skaber mulighed for tidlig screening af hele feltet.
Kravet udstrækkes til underleverandører. Ved ansøgning kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om forventede underleverandører. Er disse ikke kendt ved tildeling, kan tilladelsen gøres betinget af en særskilt ansøgning ved senere udpegning. Manglende efterlevelse kan føre til tilbagekaldelse af hovedtilladelsen, hvilket skærper aktørernes leverandørstyring.
Tofaset sagsbehandling og frister
Sagsgangen opdeles i to faser. Fase 1 omfatter ukomplicerede sager med en frist på op til 45 dage fra det tidspunkt, hvor ansøgningen erklæres fuldstændig. Ansøgningen sker via en forenklet formular, der kræver færre oplysninger end efter de gældende regler.
Hvis yderligere undersøgelser er nødvendige, indledes fase 2 med en frist på op til 125 dage. Denne fase forudsætter mere omfattende dokumentation, herunder EU-notifikationsskema ved udenlandske investeringer. Fristerne løber først fra fuldstændighedsvurderingen, og overskridelse medfører ingen retlige konsekvenser. Den samlede proces kan dermed strække sig til 170 dage eller mere.
Praktiske konsekvenser
Ordregivere bør integrere screeningskrav i udbudsstrategi og kontraktstyring, herunder informationskrav til tilbudsgivere, betingelser for tildeling og håndtering af underleverandører. Tidsplaner bør indarbejde begge faser og potentiel yderligere dialog med myndigheder.
Private aktører bør tidligt kortlægge ejerskab, leverandørkæde og eventuelle udenlandske elementer, forberede dokumentation samt kontraktuelt adressere myndighedskrav, betingelser og risiko for tilbagekaldelse. Samspillet med frivillig anmeldelse kan anvendes strategisk for at reducere lukningsrisiko. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2023. Se lovforslaget på Folketingstidende: L 127.
