De danske domstole er ramt af markant længere ventetider, som belaster borgere og virksomheder og udfordrer retten til rettergang inden rimelig tid. Kernen er kapacitet og finansiering: Danmark bruger blandt de laveste midler i EU på domstolene og har tilsvarende få dommere pr. indbygger.
Ventetider og kapacitet
I flere retter er kalendere udsolgt i mere end to år, og almindelige civilsager venter i gennemsnit meget længe på hovedforhandling. Betydelige administrative opgaver æder desuden dommernes tid, hvilket reducerer effektiv sagsbehandling og øger sagsbunkerne.
Rørdam-udvalget arbejder med forenklinger og procesforbedringer, men strukturtiltag alene kan ikke indhente efterslæbet. Når udgangspunktet er lav bemanding og lave bevillinger, kræver en reel normalisering flere ressourcer og en bæredygtig opbygning af kapaciteten i både juridiske og administrative funktioner.
Finansiering og konkrete tiltag
En analyse udarbejdet for Advokatrådet peger på et samlet merbehov frem mod 2030 til at forstørre domstolenes kapacitet, herunder flere dommere og støttepersonale. Midlerne bør fases ind, så rekruttering, oplæring og driftsforankring kan følge med.
Et fælles forslag fra centrale aktører skitserer en todelt strategi med en akut indsats for at stoppe væksten i ventetider samt en flerårig finansiering, der sikrer varig effekt. Hertil kommer anbefalinger om at reducere dommernes administrative byrder gennem flere HK-medarbejdere og dommerfuldmægtige.
De mest nærliggende greb omfatter blandt andet:
- Fastholdelse af bevillingsniveauet fra det foregående år og permanente midler til bunkebekæmpelse.
- Afskaffelse af omprioriteringsbidraget for domstolene.
- Målrettet ekstra bevilling i år til ansættelse og oplæring af dommere og administrative medarbejdere.
Langsigtet gennemførelse
Dommerstillinger kan ikke besættes fra dag til dag. Uddannelse, oplæring og organisatorisk forankring kræver planlægning og flerårig finansiering. Engangsbevillinger uden mulighed for at fastholde medarbejdere løser ikke efterslæbet.
Konklusionen er derfor nøgtern: Effektive processer er vigtige, men retsgarantierne forudsætter kapacitet. En målrettet, varig finansiering, der øger bemandingen og frigør dommernes tid til kerneopgaver, er nødvendig for at bringe sagsbehandlingstiderne ned til et forsvarligt niveau.
