Med indførelsen af § 7 i lov om ansættelsesbeviser har medarbejdere som udgangspunkt ret til sideløbende beskæftigelse, hvis arbejdet kan passes uden at kollidere med den fastlagte arbejdstid. Generelle forbud eller krav om forudgående samtykke i ansættelseskontrakter kan som hovedregel ikke opretholdes. Begrænsninger forudsætter saglige hensyn og en konkret interesseafvejning mellem arbejdsgiver og medarbejder. Grænsedragningen er endnu ikke fuldt afklaret i retspraksis, men nyere domme belyser, hvornår bibeskæftigelse glider over i illoyal konkurrence og kan udløse ansættelsesretlige sanktioner.