Et udkast til lovforslag lægger op til en ny prioriteringsmodel for adgang til det kollektive elnet. Energinet og distributionsselskaberne får udtrykkelig hjemmel til at prioritere og i visse tilfælde afvise nettilslutning, når kapaciteten er utilstrækkelig. Modellen markerer et skifte væk fra kø- og modenhedsbaseret behandling til en fordeling efter samfundsmæssige og systemiske hensyn, herunder effektiv udnyttelse af nettet.
Hjemmelsændring i elforsyningsloven og prioritering af nettilslutning
Udkastet ændrer elforsyningsloven § 24 og indfører en klar adgang for kollektive elforsyningsvirksomheder til at afslå nettilslutning ved kapacitetsmangel. Samtidig bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om prioritering, herunder kriterier for netvenlighed og omfordeling af allerede tildelt kapacitet.
Baggrunden er markant stigende efterspørgsel på nettilslutning som følge af elektrificering, vedvarende energi, store elforbrugere, Power-to-X, batterier og datacentre. Først-til-mølle anses ikke længere som tilstrækkelig i en situation, hvor den samlede efterspørgsel kan overstige planlagt netudbygning.
Prioriteringskategorier og krav om netvenlighed
Den første implementering forventes at inddele projekter i fire overordnede kategorier: beskyttede behov (almindeligt forbrug, nye husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner), øvrige elektrificerings- og grønne omstillingsprojekter, projekter med primært systemydelsesformål samt meget store elforbrugere som datacentre. Datacentre med samfundskritiske funktioner kan dog omfattes af den højeste prioritet.
Modellen er ikke strengt sekventiel. Lavere prioriterede projekter kan tilsluttes, hvis de ikke fortrænger højere prioriterede behov. For projekter med lavere prioritet kan netvenlighed blive afgørende: fleksibel adgang, afbrudbarhed eller tilsvarende løsninger kan muliggøre plads i køen, mens utilstrækkelig netvenlighed kan føre til afslag.
Retlig betydning for verserende og eksisterende projekter
Rettighed til nettilslutning opstår først ved indgåelse af bindende tilslutningsaftale eller ved en udtrykkelig tilslutningsafgørelse. En verserende anmodning er derfor ikke i sig selv beskyttet. Projekter uden bindende ret kan blive omfattet af den nye prioritering med risiko for forsinkelse, ændret køposition eller – for lavt prioriterede projekter – afslag.
For allerede tildelt kapacitet lægges der op til, at kunder ikke fratages tildelte rettigheder. Visse dispositioner kan dog anses som nye anmodninger, fx genetablering af tilslutningspunkt, forøgelse af reduceret kapacitet eller ibrugtagning af hidtil ubenyttet kapacitet, og dermed underlægges prioritering.
Ekspropriationsrisiko og næste skridt i reguleringen
Ministeriet anfører, at udskudt mulighed for at tage ubenyttet kapacitet i brug som udgangspunkt ikke udgør ekspropriation. I særlige tilfælde kan indgreb dog efter en konkret vurdering have ekspropriativ karakter, hvilket udløser erstatning efter Grundloven § 73.
Ændringerne foreslås at træde i kraft dagen efter kundgørelse, mens den detaljerede model fastsættes i bekendtgørelser. Virksomheder bør gennemgå status for deres projekter, herunder om der foreligger bindende aftale, om kapacitet er tildelt og ubenyttet, samt om projektet kan dokumentere høj netvenlighed – særligt for projekter i lavere prioritet.
