Indførelse af atomkraft i Danmark forudsætter et opdateret lovgrundlag. Siden Folketingets beslutning i 1985 er den offentlige energiplanlægning baseret på, at atomkraft ikke indgår. Beslutningen er ikke et egentligt forbud, men sammen med sektorreglerne betyder den, at nukleare produktionsanlæg i praksis ikke kan etableres uden lovændring.
Retligt udgangspunkt
Den centrale spærreregel findes i elforsyningsloven § 11, stk. 6, som afskærer etablering af nukleare produktionsanlæg med hjemmel i den lov. Af de specielle bemærkninger fremgår, at nuklear kapacitet forudsætter særskilt lovgivning. De ældre rammer i lov om nukleare anlæg og lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg er enten forældede eller ikke fuldt ikraft og kan ikke alene bære nye projekter.
Lov om nukleare anlæg kræver efter § 4 ministeriel godkendelse, oprindeligt hos statsministeren og senere kompetenceoverført til undervisningsministeren. Den sikkerheds- og miljøretlige lov placerer tilsyn hos miljøministeren og åbner for fravigelser af planregler, men hovedparten af loven afventer ikrafttræden ved særskilt lov. Et moderne, samlet regelsæt og ophævelse eller justering af 1985-beslutningen må derfor forventes.
Planlægning og tilladelser
Selv med et nyt grundlag vil projekter skulle gennem den almindelige fysiske planlægning. Efter planloven kræves overensstemmelse med kommune- og lokalplan for den valgte lokalitet, eventuelt suppleret af et landplansdirektiv udstedt af ministeren for byer og landdistrikter.
Herudover vil der skulle gennemføres miljøvurderinger og VVM, opnås byggetilladelser og håndteres omfattende sikkerheds- og beredskabskrav. Samlet set peger dette på en flerårig forberedelsesfase med betænkninger, høringer og detaljerede bekendtgørelser, før ansøgninger om konkrete anlæg kan realitetsbehandles.
