Europa-Kommissionen har vedtaget Clean Industrial Deal State Aid Framework (CISAF), en langsigtet ramme for statsstøtte, der skal accelerere EU’s grønne industriomstilling frem til udgangen af 2030. CISAF afløser den midlertidige krise- og omstillingsramme (TCTF) og udvider mulighederne for støtte til vedvarende energi, dekarbonisering og produktion af ren teknologi, samtidig med at procedurer forenkles og investeringsrisiko kan reduceres.
Støtteområder og instrumenter
CISAF åbner for statsstøtte til både offentlige og private investeringer i teknologier og projekter, der kan sænke udledninger og styrke EU’s industrielle konkurrenceevne. Ordningen kan anvendes i hele værdikæden fra energiproduktion og -lagring til omstilling af eksisterende industriprocesser og opbygning af produktionskapacitet for nettonulteknologier.
Rammen angiver fem overordnede støtteområder, som medlemsstaterne kan målrette gennem nationale programmer:
- Udrulning af vedvarende energi og lavemissionsbrændsler, herunder RFNBO, genanvendte kulstofbrændsler, lavkulstofbrint, syntetiske brændsler samt dedikeret lagring.
- Midlertidig elprislempelse for energiintensive brugere mod krav om grønne investeringer, der sænker systemomkostninger på sigt.
- Dekarbonisering af eksisterende anlæg via markante reduktioner i drivhusgasudledninger eller betydelige energieffektiviseringer.
- Opbygning af EU-kapacitet til produktion af ren teknologi som batterier, varmepumper, solkomponenter og elektrolysører.
- Instrumenter til at de-riske private investeringer i ren energi, dekarbonisering, cleantech, energiinfrastruktur og cirkulær økonomi.
Støtte kan ydes som direkte tilskud, skattemæssige incitamenter, subsidierede lån eller garantier. Tildeling kan ske via konkurrencebaserede udbud eller som individuelt anmeldte ordninger, under krav om gennemsigtighed, proportionalitet og nødvendighed.
Betingelser og matching aid
CISAF indfører kompatibilitetskriterier, der skal sikre målretning og proportionalitet. Støtte skal være nødvendig for at udløse investeringen og begrænses til finansieringsgabet – forskellen mellem projektets forventede omkostninger og afkast uden støtte. Højere støtteintensitet kan tillades i økonomisk ugunstigt stillede regioner, og store projekter kan pålægges yderligere miljø- eller lokaliseringsforpligtelser.
Hvis en investering ellers ville blive placeret uden for EU, kan medlemsstaterne anvende matching aid til at matche udenlandske subsidier. Denne støtteform kræver nøje begrundelse, særligt for større virksomheder, for at undgå unødig konkurrencefordrejning.
Praktiske implikationer og kritik
Virksomheder med planer om ny energiinfrastruktur, retrofit af produktionsanlæg eller etablering af cleantech-produktion bør vurdere CISAF som del af finansieringsstrategien. Projekter, der tidligere ikke var støtteegnede, kan nu kvalificere sig, afhængigt af nationale gennemførelsesordninger og deres dækningsomfang. Den faktiske adgang afhænger af, hvordan medlemsstaterne udmønter rammerne i konkrete programmer.
CISAF er blevet modtaget som et klart skridt mod en mere forudsigelig grøn industripolitik, men der er kritik fra både miljøorganisationer og industri. Nogle peger på risici for støtte til fossil gas og umodne teknologier, mens andre fremhæver, at begrænsninger og betingelser kan hæmme effekten i energiintensive sektorer. Læs Kommissionens pressemeddelelse her. Rammeteksten kan findes på EUR-Lex her.
