Skatteministeriet har sendt to centrale lovforslag i høring som dansk udmøntning af EU’s nødforordning om energipriser. Forslagene indfører dels et indtægtsloft på elproduktion med betalingspligt for overskydende markedsindtægter, dels et midlertidigt solidaritetsbidrag målrettet virksomheder med hovedaktivitet i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektoren.
Indtægtsloft for elproducenter: omfang og beregning
Indtægtsloftet aktiveres pr. måned og pr. produktionsanlæg, når den gennemsnitlige afregningspris overstiger et fastsat loft. Producenter skal indbetale en procentdel af bruttoindtægterne ekskl. moms og offentlig støtte over loftet. Ordningen omfatter bl.a. vind, sol, geotermi, vandkraft uden reservoir, biomasse (undtagen biomethan), affald, atomkraft, brunkul, råolieprodukter og tørv.
I opgørelsen indgår realiserede markedsindtægter fra day ahead-, intraday- og balancemarkederne, mens betalinger for nedregulering og reservekapacitet holdes udenfor. Salg til koncernforbundne selskaber håndteres ved at lægge indtægten på første salg ud af koncernen til grund. Resultatet af prissikringsaftaler, herunder finansielle instrumenter og PPA’er, medregnes. For vind- og solanlæg med baseload PPA kan et realiseret nettotab helt eller delvist fremføres til en anden måned, så længe samme PPA består. For råolieprodukter og fast biomasse anvendes en særskilt formel, der dynamisk tilpasser loftet til produktionsomkostningerne. Kraftvarmeanlæg kan fratrække indtægter anvendt til at reducere varmeprisen eller affaldstaksten.
Undtagelser og afgrænsning i energisektoren
Lovforslaget undtager en række anlægstyper. Det præciserer samtidig, at elhandlere uden interessefællesskab med producenter ikke omfattes af betalingspligten i Danmark.
Følgende anlæg er efter forslaget undtaget fra indtægtsloftet:
- Mindre anlæg med installeret effekt op til 1 MW, f.eks. husstandsvind og -sol.
- Kraftvarmeanlæg, der sænker varmeprisen og ikke er regnskabsmæssigt adskilt.
- Affaldsforbrændingsanlæg, der drives efter hvileprincip.
- Anlæg i spildevands- og almene vandforsyninger, der drives efter hvileprincip.
- Demonstrationsprojekter med første-of-its-kind teknologi i EU.
- Hybridanlæg med biomasse, der også kan anvende fossile brændsler.
- Anlæg under visse støtteordninger med fast afregningspris efter VE-loven.
Afgrænsningerne har til formål at beskytte mindre eller hvileprincipbaserede aktører samt innovationsprojekter, samtidig med at hovedreglen fastholdes for større kommerciel produktion.
Afregning, kontrol og klageadgang
Ordningen anvendes med tilbagevirkende kraft i en afgrænset periode og afregnes ved selvangivelse efter to afregningsperioder. Indberetning sker elektronisk eller på særlig blanket efter Skatteforvaltningens anvisning. Betalingspligtige beløb kan fradrages som driftsomkostning.
Skatteforvaltningen administrerer ordningen, mens klima-, energi- og forsyningsministeren (forventet delegeret til Energistyrelsen) afgør, om et anlæg er omfattet, herunder undtagelser. Landsskatteretten er klageinstans. Kontrolbestemmelserne giver adgang til at indhente oplysninger, foretage kontrolbesøg uden retskendelse og pålægge tvangsbøder ved manglende eller forsinket indberetning.
Midlertidigt solidaritetsbidrag for olie, gas og kul
Solidaritetsbidraget er en midlertidig særskat for selskaber, der opnår mindst 75 procent af omsætningen fra råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne. Bidraget udgør 33 procent af den del af det skattepligtige overskud i 2023, der overstiger 20 procent af gennemsnittet af overskuddene i årene 2018-2021.
Reglerne implementeres i kulbrinteskatteloven, og bidraget kan fradrages i kulbrinteskatten. På EU-niveau har Kommissionen samtidig igangsat arbejde med en elmarkedsreform, herunder en større rolle til PPA’er og tovejs CfD’er samt overvejelse af, om indtægtsbegrænsningsmekanismer skal forlænges.
