Fingerplanens revision kan radikalt ændre, hvor og hvordan der kan bygges i Hovedstadsområdet — men uden kommune- og lokalplanændringer sker intet. Udvidede “fingre” og lempelser i ydre by og stationsnære zoner kan frigøre nye bolig- og erhvervsprojekter og koble byudvikling tættere til kollektiv trafik. Jurister bør samtidig forberede sig på et skærpet planretligt spændingsfelt mellem statens retning og kommunal prioritering.
Hvad betyder dette for planlægning og tidslinje?
Selv med en mere fleksibel fingerplan forventes ikrafttræden tidligst i 2026. Indtil da gælder de nuværende bindinger. Investorer og udviklere skal derfor undgå beslutninger, der alene hviler på forventede lempelser, medmindre der foreligger tydelige signaler om lokal politisk opbakning. Overvej i stedet parallelle spor: fremme projekter, der kan realiseres nu, og modne arealer, som kan få moment efter en revision.
Planlægningshierarkiet bliver afgørende: Landsplanlægningen sætter retningen, men kommuneplan og efterfølgende lokalplan bestemmer, om en grund faktisk kan bebygges. Forvent nabohøringer, krav om miljørapport, og mulig prøvelse i Planklagenævnet. Den nye praksis betyder, at tidsestimat, rækkefølge og bevis for planmæssig nødvendighed skal tænkes ind allerede ved købsbeslutning og optionsaftaler.
Risikostyring og due diligence nu
Start med planretlig due diligence: Kortlæg gældende zonering, stationsnærhed, grønne kiler og potentielle konfliktpunkter. Test scenarier for SMV og VVM screening, længere høringsforløb og eventuel kompensation eller afværgeforanstaltninger. Virksomheder skal nu overveje milestones betinget af planstatus, reguleringsmæssige long stop dates og allokering af myndighedsrisiko i JV, SPA og entreprisekontrakter.
Indgå tidlig dialog med kommunen og relevante myndigheder for at afstemme projektets mobilitetsløsninger, natur- og landskabshensyn samt eventuelle midlertidige anvendelser. Overvej også, hvordan data fra trafik- og miljøanalyser kan styrke planargumentet: Hvor viser kapacitetsberegninger behovet, og kan etapeopdeling reducere påvirkning og forkorte sagsbehandlingstiden?
