Energiklagenævnet har ophævet Forsyningstilsynets praksisændring, så fjernvarmeselskaber igen kan tilbyde en unitordning som en del af den kollektive forsyning og indregne nødvendige unitomkostninger i varmeprisen. Leveringsgrænsen kan dermed lægges efter unit.
Retsgrundlag for indregning af unitomkostninger i varmepriser
Klagenævnet lægger vægt på, at definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg ikke er ændret væsentligt siden varmeforsyningslovens vedtagelse. Tilsynet kunne derfor ikke tilsidesætte den hidtidige praksis alene ved at omfortolke begrebet.
Da tilsynet i 2010 anerkendte, at leveringsgrænsen kan flyttes til efter unit, må en fjernvarmeunit anses for at kunne indgå i det kollektive anlæg. Dermed er der hjemmel til at indregne nødvendige udgifter forbundet med ordningen i varmeprisen efter hvile-i-sig-selv-princippet.
Følger for finansiering og prisfastsættelse i fjernvarmesektoren
Unitordninger kan again finansieres på samme vilkår som øvrige dele af anlægget. Det åbner for lån via KommuneKredit, forudsat kommunal garanti og overholdelse af gældende regler for garantistillelse.
En unitordning skal prisfastsættes efter varmeforsyningslovens prisregulering og ikke til markedspris. Selskaber skal kunne dokumentere nødvendighed og rimelighed af omkostninger i takstgrundlaget.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Praktiske compliance-tiltag for værker og kommuner
Fjernvarmeselskaber bør opdatere takstblade, leveringsbetingelser og investeringsplaner, så unitomkostninger fremgår transparent. Interne kontroller bør sikre, at udgifter relaterer sig til hovedvirksomheden og ikke skaber krydssubsidiering.
Kommuner, der overvejer garantistillelse, bør kvalitetssikre grundlaget og sikre overensstemmelse med varmeforsyningsloven og forvaltningsretlige krav. Begge parter bør dokumentere beslutninger og løbende efterleve tilsynspraksis.
