Højesteret har stadfæstet, at en sigtet kan varetægtsfængsles frem til dom i en ankesag, selv om varetægtsperioden overstiger den forventede straf med fradrag for normal prøveløsladelse. Afgørelsen er truffet på baggrund af retsplejelovens regler om fortsat varetægtsfængsling og proportionalitet.
Retsgrundlag og proportionalitet
Højesteret tiltrådte, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, var opfyldt. Nøglespørgsmålet var, om proportionalitetsprincippet i § 762, stk. 3, var til hinder for varetægtsfængsling indtil dom, når den samlede varetægtsperiode overstiger den forventede afsoning efter normal prøveløsladelse.
Ved vurderingen lagde Højesteret vægt på straffelovens § 38, stk. 5, der udelukker prøveløsladelse for dømte med tilknytning til grupper involveret i en verserende voldelig konflikt. Bestemmelsen kan inddrages, så retten kan lægge til grund, at prøveløsladelse ikke kan forventes til normal tid, jf. § 38, stk. 1.
Proces og betydning for praksis
Højesteret præciserede, at domstolene ikke har pligt til at revurdere varetægtsfængslingen med tre måneders intervaller som forudsat for kriminalforsorgens prøveløsladelsesvurderinger. Den sigtede kan dog løbende få prøvet fængslingen efter retsplejelovens § 767, stk. 2, og § 768.
I den konkrete sag var tiltalte dømt i byretten for grov vold henført under straffelovens § 81 a og idømt tillægsstraf samt opholdsforbud. Henset til lovgrundlaget og tilknytning til en rockergruppering fandt Højesteret fortsat varetægtsfængsling frem til dom proportionel og stadfæstede landsrettens kendelse. Læs hele kendelsen i sag 78/2024.
