Kan journalister kreve innsyn i Høyesterettsdommeres kalenderavtaler?

Retsgrundlag: EMK art. 10 og adgang til oplysninger

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har taget stilling til, om en polsk NGO kunne kræve indsigt i højesteretsdommeres kalenderaftaler som led i kontrol af et omstridt møde mellem forfatningsdomstolens ledelse og en sikkerhedstjenestetop. Indsigten skulle verificere faktum i en aktuel debat om domstolenes uafhængighed.

Efter storkammerpraksis i Magyar Helsinki Bizottság mod Ungarn afhænger beskyttet aktindsigt under EMK art. 10 af fire forhold: formålet med anmodningen, oplysningerne karakter, ansøgerens rolle og om oplysningerne eksisterer og er tilgængelige. NGO’en agerede som public watchdog og søgte faktuelle data til offentlig debat, hvorfor anmodningen faldt inden for bestemmelsens anvendelsesområde.

EMD’s begrundelse: watchdog-aktindsigt i dommerkalendere

Myndighederne gjorde gældende, at kalenderaftaler ikke er officielle dokumenter, at de ikke kan be- eller afkræfte et møde, og at NGO’en burde have formuleret anmodningen anderledes. EMD afviste indsigelserne og lagde vægt på, at indsamling og videreformidling af oplysninger af offentlig betydning i sig selv er beskyttet ytringsudøvelse.

Domstolen krævede ikke, at netop kalenderindsigt var strengt “instrumentel” for ytringsfriheden. At oplysningerne fandtes og kunne udleveres talte for indsigt, særligt hvor transparens om domstolenes uafhængighed er central. EMD anerkendte således en bred tilgang til watchdog-aktindsigt under art. 10.

Praktiske konsekvenser for danske aktindsigtssager

Afgørelsen peger på, at myndigheder bør inddrage EMK art. 10 ved behandling af mediers og NGO’ers anmodninger, også når dokumenterne ikke passer i traditionelle kategorier. At noget ikke er “officielt”, er ikke i sig selv udslagsgivende. Det øger myndighedernes positive forpligtelser til aktivt at lette adgangen til eksisterende data, når formålet er at informere offentligheden. Vurderingen kan ikke hvile alene på formalistiske dokumentkrav og etiketter.

Samtidig består legitime begrænsninger, fx hensyn til privatliv, sikkerhed og domstolenes funktion. Begrundelsespligt, proportionalitet og mindst indgribende tiltag – som delvis indsigt og anonymisering – bliver centrale redskaber. Afgørelsen styrker pressens og civilsamfundets mulighed for at efterprøve magthavere.