Udvidet forsyningspligt og kommunal planlægning af terrænnært grundvand
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et lovforslag i høring, som udvider spildevandsselskabers forsyningspligt til også at omfatte terrænnært grundvand, når kollektive løsninger er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Dermed flyttes en væsentlig del af ansvaret fra den enkelte grundejer til forsyningen i geografisk afgrænsede områder.
Kommunalbestyrelsen får planlægningsopgaven og kan kun udpege områder, hvor spildevandsselskabet i forvejen skal håndtere tag- og overfladevand. Foranstaltningerne skal være områdebaserede, ikke rettet mod enkelt ejendomme. Første planlægning skal gennemføres inden 18 måneder fra ikrafttræden på grundlag af eksisterende viden, og opdateres inden tre år. Spildevandsplanen skal miljøvurderes, sendes i høring og vedtages inden for fristen.
Takstfinansiering og justering af omkostningsbekendtgørelsen
Håndteringen af terrænnært grundvand finansieres via de almindelige spildevandstakster i forsyningsområdet, idet grundvandet anses som spildevand i takstretlig forstand. Det giver mulighed for kollektiv omkostningsdækning på linje med øvrige spildevandsopgaver.
Omkostningsbekendtgørelsen justeres, så den angiver, hvilke udgifter til håndtering af terrænnært grundvand der kan indregnes i taksterne. Reglerne om projekter med andre parter tilpasses samtidig, så samarbejder om grundvandsløsninger kan rummes i sektoren.
Samfundsøkonomiske beregninger, økonomiske rammer og tilsyn
Spildevandsselskaberne skal udarbejde samfundsøkonomiske beregninger for de kommunalt udpegede områder efter principper, der svarer til fastsættelsen af serviceniveau for tag- og overfladevand. Kun tiltag, der samlet set er samfundsøkonomisk rentable, må gennemføres. Lovudkastet fastsætter ikke en særskilt frist for disse beregninger.
Selskaberne kan få tillæg til deres økonomiske ramme for de meromkostninger, der følger af opgaven, efter de gældende regler for kommunalt fastsatte eller pålagte mål. Tillæg gives med fradrag for afledte besparelser, eksempelvis færre udgifter til uvedkommende vand, og er omfattet af effektiviseringskrav. Vandsektortilsynet fører kontrol med, at finansieringen alene dækker foranstaltninger, som opfylder kravene i omkostningsbekendtgørelsen.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Forholdet til eksisterende drænsystemer og afgrænsning
Der findes i dag drænanlæg reguleret af vandforsyningsloven, som adresserer tilsvarende problemer. Lovudkastet afklarer ikke fuldt ud, om disse kan overtages af spildevandsselskaber, men meget taler for overtagelse, når det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Modellen lægger vægt på kollektive, arealvise løsninger. Uden for udpegede zoner må ejere fortsat håndtere lokale problemer, eksempelvis ved omfangsdræn. Kommunerne bør koordinere planlægningen med øvrige klimatilpasningstiltag for at optimere effekten og omkostningerne.
