Lovpligtig underretning til kommunen og forskel på frivillig og tvangsmæssig anbringelse

Lovpligtig underretning til kommunen og forskel på frivillig og tvangsmæssig anbringelse

Kommunen skal vurdere en underretning om et barn inden 24 timer og kan holde børnesamtale uden forældres samtykke ved særlige hensyn. Artiklen gennemgår forskellen mellem frivillig og tvangsmæssig anbringelse, tidsfrister, ret til advokat og klage til Ankestyrelsen.

Borgere og fagpersoner har pligt til at underrette kommunen, hvis et barns trivsel giver anledning til bekymring. For fagpersoner gælder en skærpet pligt efter Barnets lov. Der er ingen formkrav, og mange kommuner stiller digitale blanketter til rådighed. Hvis man vurderer, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt, kan underretning også ske til Ankestyrelsen via ast.dk.

Underretning og kommunens første skridt

Kommunen skal hurtigt vurdere en underretning og senest inden 24 timer tage stilling til det videre forløb. Som led i vurderingen kan kommunen gennemføre en samtale med barnet. Samtalen kan holdes uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver, når hensynet til barnet taler for det. Ved mistanke om vold er samtalen obligatorisk og skal foregå uden forældrenes tilstedeværelse. Barnet eller den unge skal tilbydes en bisidder.

Efter den indledende vurdering kan kommunen lukke sagen, iværksætte afdækning efter § 19 eller børnefaglig undersøgelse efter § 20 og på den baggrund beslutte relevante foranstaltninger. I akutte situationer kan der ske anbringelse her og nu. Kommunen skal da forsøge at opnå samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og fra den unge, hvis han eller hun er fyldt 15 år. Udebliver samtykke, kan der træffes formandsbeslutning om tvang, som skal godkendes af Børn og Unge-udvalget inden syv dage og gælder højst en måned, hvorefter udvalget skal tage endelig stilling.

Frivillig og tvangsmæssig anbringelse

En frivillig anbringelse forudsætter samtykke fra forældre og, når relevant, fra den unge. Anbringelsen kan anvendes, hvis den er nødvendig for barnets sundhed, trivsel eller udvikling, fx ved mistrivsel eller kriminalitetstrussel, eller når forældrene midlertidigt mangler ressourcer. Samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage; kommunen skal da senest inden syv dage afgøre, om barnet kan hjemgives, eller om betingelserne for tvang er opfyldt.

Tvangsanbringelse kræver åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling, og at problemerne ikke kan løses i hjemmet. Afgørelsen træffes af Børn og Unge-udvalget på grundlag af forvaltningens indstilling og fastsættes med genbehandlingsfrist for løbende kontrol.

Retssikkerhed og klage

Ved formandsbeslutning eller indstilling om tvang har forældre og børn over 10 år ret til advokatbistand betalt af kommunen. Parterne skal partshøres og have relevant aktindsigt, og indgreb skal være proportionale og styret af barnets bedste.

Afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, som kontrollerer grundlaget og sagsbehandlingen. Rettidig underretning, grundig dokumentation og klar begrundelse er afgørende for retssikkerheden.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.