Udvidede ministerbeføjelser og hurtigere projekter
En ny dansk rammelov for bygge- og anlægsprojekter med væsentlige forsvars- eller beredskabsformål giver ministre mulighed for at fravige eller tilpasse gældende regler, når samfundssikkerheden kræver en hurtigere realisering. Grebet kan anvendes, hvis formålet ikke kan opnås inden for de almindelige procedurer.
De mest centrale greb er:
- Fravigelse af regler, herunder miljøvurderinger og planlægning, når sikkerhedshensynet vejer tungere.
- Udvidet adgang til ekspropriation af arealer og rettigheder til fordel for både statslige og private aktører.
- Begrænsede retsmidler gennem en kort søgsmålsfrist og snævrere klageadgang.
Anvendelsesområde og skøn
Loven omfatter projekter begrundet i alvorlige eller uforudsete trusler – herunder hybride trusler mod kritisk infrastruktur – samt situationer præget af aktuelle eller potentielle kriser og væbnede konflikter. Eksempler kan være etablering eller renovering af beskyttelsesrum og faciliteter, der sikrer regeringskontinuitet og samfundsbærende funktioner.
Om et projekt udgør et “væsentligt” forsvars- eller beredskabsformål beror på en dynamisk vurdering af den aktuelle trusselsbillede. Vurderingen indebærer et bredt ministerielt skøn, hvor proportionalitet og nødvendighed skal afvejes over for de beskyttelseshensyn, der normalt gælder i sektorspecifik lovgivning.
Ekspropriation og retlige rammer
Adgangen til ekspropriation udvides, så også statslige selskaber, selvstændige offentlige virksomheder, kommuner og private kan blive tilgodeset, når projektets formål gør det nødvendigt. Dette rejser klassiske spørgsmål om ejendomsgrundlovens krav, erstatningsfastsættelse og domstolskontrol.
Loven indfører en kort søgsmålsfrist, hvilket skærper kravene til hurtig retsforfølgning og kan begrænse rum for efterfølgende prøvelse. Samtidig reduceres den almindelige borgerinddragelse, idet beslutninger i højere grad kan træffes uden de sædvanlige hørings- og klageprocedurer.
Konsekvenser og kritik
For bygge- og anlægsbranchen forventes hurtigere opstart og mere fleksible vilkår for sikkerhedsrelaterede projekter. Omvendt kan igangværende projekter møde usikkerhed på grund af udvidet ekspropriationsadgang og potentielle indgreb i nærliggende arealer.
Loven er tidsbegrænset til 31. december 2028, men gælder fortsat for projekter igangsat inden udløbet. Kritikken retter sig mod centralisering af beføjelser, svækket demokratisk kontrol og uklare afgrænsningskriterier. Der peges også på risici for miljøbeskyttelsen og ejendomsretten, som først fuldt ud vil kunne vurderes, når praksis udvikler sig.
