Nye regler for registrering af brugere i Motorregistret skærper kravene til, hvem der skal registreres som primære og sekundære brugere af køretøjer. Myndighederne ønsker et bedre overblik over faktisk råderet for at lette håndhævelsen af registreringsafgiftsloven og identificere førere ved lovovertrædelser. Tiltagene medfører flere registreringer i både husstande og virksomheder samt nye risici og processer for leasingbranchen.
Udvidet brugerregistrering og præcisering af råderet
Brugerbegrebet fastholder 30-dages-kriteriet, men præciserer, at “brug” omfatter både fysisk og juridisk råderet. Fysisk råderet foreligger ved brugsret til bilen, mens juridisk råderet fx består i at kunne bestemme, hvem køretøjet udlejes til eller stilles til rådighed for. Konsekvensen er, at flere personer og enheder får registreringspligt, hvis rådigheden er fast og varig.
I husstande skal det konkret vurderes, om medlemmer skal registreres. Ifølge Motorstyrelsens vejledning kan man som tommelfingerregel antage, at der ikke foreligger fast rådighed, hvis brug kræver forudgående tilladelse. Se Motorstyrelsens vejledning for detaljerede eksempler og proceskrav: motorst.dk.
Primær og sekundær bruger i virksomhedskøretøjer
Virksomheden skal registreres som primær bruger af virksomhedskøretøjer. Er bilen forbeholdt én ansat, skal den ansatte registreres som sekundær bruger. Er bilen derimod til fælles brug uden reservation til en bestemt medarbejder, kan sekundær registrering undlades. Grænsen for, hvornår et køretøj anses for forbeholdt en medarbejder, er ikke nærmere præciseret og beror på en konkret vurdering.
En medarbejder, der registreres som sekundær bruger, kan komme til at hæfte for periodisk afgift sammen med arbejdsgiver og eventuel leasinggiver. Denne hæftelse kan opstå, selv om bilen alene anvendes erhvervsmæssigt, og bør behandles eksplicit i interne politikker og aftalegrundlag.
Konsekvenser for leasingselskaber og aftaledokumenter
Som ejer bærer leasingselskabet ansvaret for, at brugerregistreringer er korrekte og ajourførte. Fejl kan udløse bøde, og den praktiske kontrol udfordres af, at ejeren sjældent informeres løbende om ændringer i brugerkredsen hos leasingtageren. Flere ændringer undervejs i leasingperioden må forventes, fx ved jobskifte hos en bruger.
For at reducere risiko og følge de nye regler kan følgende tiltag overvejes:
- Opdaterede brugsretsvilkår, der pålægger leasingtager at underrette om ændringer i rådighed og brugerforhold.
- Tydelig oplysningspligt om registreringspligt, hæftelse for afgifter og gebyrer ved omregistrering.
- Standardiserede processer for anmeldelse, dokumentation og tidsfrister ved ændringer.
- Løbende stikprøvekontrol og registreringsaudit samt sporbar kommunikation.
Hyppigere omregistreringer medfører administrative omkostninger og gebyrer pr. ekspedition. Selvom gebyret typisk viderefaktureres til leasingtager, ligger håndteringen og risikoen for fejl ofte hos leasingselskabet.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Overgangsregler, gebyrfri ændring og ikrafttrædelse
Reglerne gælder fra 1. juli 2024. For køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift finder de nye krav først anvendelse fra den første afgiftsperiode, der påbegyndes 1. oktober 2024 eller senere. Indtil da anvendes de hidtidige regler. Der afventes fortsat afklaring af, om periodeforlængelser anses som ny afgiftsperiode.
Alle ændringer af registrerede brugere kan gennemføres gebyrfrit fra 1. juli til 31. december 2024, forudsat at Motorstyrelsens beskrevne proces følges. For køretøjer på fuld registreringsafgift gælder regelsættet allerede nu, også for eksisterende leasingaftaler indgået før 1. juli 2024.
