Sådan undgår du trippelbeskatning

Sådan undgår du trippelbeskatning

Refusioner uden fradragsret og handler mellem forbundne parter kan udløse trippelbeskatning med selskabsskat, udbytte og gaveafgift. Aktuel praksis fra Landsskatteretten og Højesteret understreger behovet for korrekt kvalifikation, markedsværdi og eventuelt bindende ligningssvar.

Trippelbeskatning opstår, når en disposition udløser flere samtidige skattepligter hos både selskab og kapitalejere. Risikoen er særlig tydelig ved udgiftsrefusioner uden fradragsret og ved handler mellem parter med fælles interesser. Konsekvensen kan være, at samme økonomiske fordel rammes af selskabsskat, udbyttebeskatning og gaveafgift.

Trippelbeskatning og nettoindkomstprincippet

Udgangspunktet i dansk skatteret er nettoindkomstprincippet: bruttoindtægter reduceres med fradragsberettigede omkostninger, og den resterende nettoindkomst beskattes. Fejl i fradrag eller kvalifikation af udgifter kan dog forskyde beskatningen fra selskab til ejere og skabe flerlagsbeskatning.

Hvis selskabets betaling til en kapitalejer ikke anerkendes som driftsomkostning, kan beløbet kvalificeres som udlodning. Det medfører udbyttebeskatning hos ejerne efter ejerandelene. Overføres en økonomisk fordel reelt fra medejere til hovedaktionæren, kan forskydningen samtidig udløse gavebeskatning.

Landsskatteretten 16. marts 2021

I en sag med fem aktionærer fik hovedaktionæren refunderet rejseudgifter. Selskabets indtægter var primært finansielle, og udgifterne blev derfor ikke anset som fradragsberettigede driftsomkostninger. Selskabet mistede fradraget, hvilket udgjorde første beskatning. Afgørelsen omtales af Landsskatteretten.

Refusionerne blev dernæst kvalificeret som udbytte til alle ejere i forhold til ejerandelene. For den del af beløbet, der reelt kom fra minoriteten til hovedaktionæren, skete yderligere beskatning som gave hos modtageren. I et regneeksempel kan det samlede skattetryk dermed overstige 100 procent, når man sammenlægger manglende fradragsværdi, udbytte- og gavebeskatning.

Højesteret 2008: værdiansættelse og interessefællesskab

En Højesteretsdom fra 2008 om overdragelse af anparter mellem brødre illustrerer, at handler i interessefællesskaber værdiansættes uden forudsætning om frit marked. Retten fastsatte en højere kurs end aftalt og fremhævede, at beslutningsstrømmen – ikke kun pengestrømmen – er afgørende for beskatningen.

Konsekvensen blev beskatning af den fordel, der fulgte af underkurs, herunder maskeret udbytte og gaveafgift. For den ene part førte det til dobbeltbeskatning; for den anden i praksis en trippelbeskatning, fordi flere regelsæt greb ind samtidigt.

Forebyggelse og bindende svar

Risikoen kan reduceres ved grundig kvalifikation og dokumentation af udgifter, klare interne retningslinjer og korrekt allokering mellem selskab og ejer. Ved transaktioner mellem forbundne parter bør værdiansættelser ske på markedsvilkår med uafhængig begrundelse.

Overvej at anmode Skattestyrelsen om bindende ligningssvar før dispositioner med væsentlige skatterisici. Et sådant svar, der typisk gives inden for få måneder, skaber retssikkerhed og begrænser efterfølgende tilsidesættelse. Omgørelse gives sjældent, når formålet har været at spare eller udskyde skat – derfor er forhåndsafklaring afgørende.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.