Højesteret afviser fuldbyrdelse pga. manglende meddelelse
Højesteret fandt, at en kendelse fra Shanghai Arbitration Commission ikke kunne anerkendes og fuldbyrdes i Danmark, fordi skyldneren ikke havde modtaget behørig meddelelse om den indledte voldgift. Et grundlæggende processuelt princip kræver, at parten reelt underrettes og får mulighed for at blive hørt.
Det afgørende er, om underretningen faktisk er nået frem – ikke hvilken form den har. Højesteret understregede, at hvis der er rimelig tvivl om, hvorvidt den indklagede har modtaget meddelsen, taler det som udgangspunkt imod anerkendelse og fuldbyrdelse af en udenlandsk voldgiftskendelse.
Bevisbyrde efter voldgiftsloven § 39
Efter voldgiftslovens § 39, stk. 1, nr. 1, litra b, påhviler det den part, der modsætter sig anerkendelse, at godtgøre manglende meddelelse. Retten bemærkede, at dette bevis i sagens natur er vanskeligt, og at rimelig tvivl kan være tilstrækkelig til at nægte fuldbyrdelse.
I den konkrete sag var meddelelser sendt til to kinesiske adresser: et barndomshjem, som skyldneren forlod i 1997, og en inaktiv virksomhed uden forbindelse til tvisten. Der blev ikke sendt e-mails eller andre underretninger, og det måtte lægges til grund, at skyldneren opholdt sig i Danmark – hvilket også fremgik af modpartens egen voldgiftsanmodning. Højesteret konkluderede derfor, at meddelelse ikke var givet behørigt, og nægtede anerkendelse og fuldbyrdelse, uanset at voldgiftsretten i Shanghai havde anset forkyndelsen for sket. Landsretten var tidligere nået til det modsatte resultat. Se den anonymiserede kendelse her: Højesterets kendelse.
