Højesteret sætter en tydelig ramme for brugen af udlændingelovens § 9 c: Bestemmelsen rækker videre end Danmarks internationale forpligtelser efter EMRK, men flertallet fandt, at Udlændingenævnet lovligt kunne nægte ophold trods et barns langvarige ophold og tilknytning. Dette ændrer fundamentalt ikke retsstillingen, men det skærper rådgivningens fokus: Virksomheder, organisationer og familier skal nu overveje, hvordan “ganske særlige grunde” dokumenteres, og hvornår et barns selvstændige tilknytning reelt tipper afvejningen. Hvor ligger tærsklen – og hvad skal fremhæves i sagsoplysningen?
Sagens faktiske og retlige ramme
I sagen BS-50453/2024-HJR indrejste forældrene via greencardordningen i 2011, fik sønnen C samme år, og hele familien levede lovligt i Danmark til opholdstilladelserne udløb i 2018. Derpå fulgte gentagne ansøgninger efter udlændingeloven § 9 c, stk. 1, med påberåbelse af barnets stærke tilknytning. Udlændingestyrelsen og senere Udlændingenævnet gav afslag. For Højesteret var spørgsmålet, om nævnets afgørelse skulle ophæves, fordi den tilsidesatte kravene til den konkrete afvejning eller Danmarks internationale forpligtelser, særligt EMRK artikel 8.
Højesteret understregede, at § 9 c forudsætter en helt konkret vurdering i ganske særlige tilfælde og ikke er begrænset til situationer, hvor EMRK nødvendiggør ophold. Flertallet lagde vægt på, at Udlændingenævnet havde vurderet barnets faktiske tilknytning, betydningen af formative år, forældrenes midlertidige opholdsgrundlag og manglende forventning om varigt familieliv i Danmark, familiens stærke tilknytning til hjemlandet og muligheden for samlet udrejse, samt om et afslag ville krænke internationale forpligtelser. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn eller statuere konventionskrænkelse.
Hvad betyder dette for din rådgivning?
Den nye praksis betyder et klart signal om domstolenes tilbageholdende kontrol med udlændingerettens afvejninger. Rådgivere bør tidligt kortlægge og dokumentere barnets selvstændige tilknytning i dybden: skoleforløb, sprog, sociale relationer og særlige behov. Overvej også risikoen ved ophold baseret på midlertidige ordninger, hvor forventningen om varigt ophold er svag. Kan alternative hjemler aktiveres, eller skal strategien være målrettet opfyldelse af tærsklen for “ganske særlige grunde” i § 9 c?
- Formative år tæller, men er ikke afgørende alene
- Midlertidigt opholdsgrundlag svækker forventningen om fortsat familieliv i Danmark
- Stærk tilknytning til hjemlandet og mulighed for samlet udrejse indgår
- Afgørelsen må ikke stride mod internationale forpligtelser, herunder EMRK art. 8
- Grundig sagsoplysning om barnet kan flytte nålen
Se dommene for nuanceringen af vurderingen: Læs Højesterets afgørelse i sag BS-50453/2024-HJR (pdf) og Læs landsrettens afgørelse i sag BS-50453/2024-HJR i Domsdatabasen.
