Skærpede udvisningsregler og risiko for konventionsbrud
Regeringen fremlægger en udvisningsreform, der skal gøre det lettere at udvise udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet, når straffen når et vist niveau, uanset den enkelte persons tilknytning til Danmark eller hjemlandet. Forslaget indfører en lavere tærskel for udvisning ved straffedomme og søger en fastere reaktion over for kriminalitet.
Udspillet vurderes imidlertid at kollidere med gældende menneskeretlige krav. Regeringen bygger bl.a. på en forventning om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil justere sin praksis fremadrettet. Advokatrådet advarer mod at lovgive på grundlag af hypotetiske praksisændringer og fremhæver betydelige retssikkerhedsrisici.
EMRK art. 3 og art. 8: Ikke‑forringelige minimumskrav
Udvisning berører to centrale konventionsbestemmelser. Efter EMRK art. 3 må ingen udsendes til forhold med reel risiko for tortur eller umenneskelig behandling (non‑refoulement). Efter art. 8 kræves en konkret proportionalitetsafvejning af indgreb i privat- og familieliv.
Automatiske eller næsten-automatiske udvisningsregler uden individuel vurdering af tilknytning, opholdsgrundlag og risiko kan derfor være i strid med konventionen. En sådan lovgivning vil formentlig udløse flere retssager og midlertidige foranstaltninger, fordi domstolsprøvelsen skal sikre, at de menneskeretlige minimumskrav efterleves.
Politiske erklæringer ændrer ikke gældende ret
I december tilsluttede en gruppe Europarådslande sig en fælles erklæring med ønske om en mere restriktiv fortolkning af blandt andet EMRK art. 3 og art. 8. En politisk tilkendegivelse har imidlertid ingen umiddelbar retsvirkning for domstolenes praksis.
En reel ændring af konventionen kræver enighed mellem samtlige medlemsstater og præcise traktatændringer. Indtil det sker, er Danmark forpligtet af gældende ret. Det tilsiger en grundig høringsproces, konventionskonform fortolkning og lovgivning, der respekterer legalitetsprincippet og retsstatslige standarder. Ellers risikerer lovgiver at vedtage regler, der tilsidesættes ved domstolskontrol kort efter ikrafttræden.
