Den regelbaserede orden er under pres, og det sætter fokus på advokatstandens funktion som værn om retsstaten. Statsministerens åbningstale har aktualiseret diskussionen, men usikkerheden om kursen gør det desto vigtigere at fastholde klare juridiske spilleregler, gennemsigtighed og effektive institutioner.
Advokaters rolle og behovet for klar beskyttelse
Advokater bidrager til kvaliteten i lovarbejdet gennem solide høringssvar og repræsenterer borgere og virksomheder over for myndighederne. I straffesager sikrer forsvars- og bistandsadvokater kontradiktionsprincippet og lighed for loven. Denne funktion er central for retssikkerheden – særligt når juraen politiseres og retlige standarder testes af skiftende politiske dagsordener.
Derfor er beskyttelse af advokater, der udfører opgaver for det offentlige, et aktuelt emne. Udvidelsen af straffelov § 119 til bl.a. forsvars- og familieretsadvokater er et skridt, men der efterlyses en mere konsekvent dækning, så også eksempelvis bistands- og insolvensadvokater omfattes. Endvidere peges der på, at en advokatkonvention bør indgå i en kommende demokratipakke. Tanken om en regeringsadvokat og konkurrenceudsættelse af statens juridiske bistand figurerer fortsat som politiske valg, der kan styrke kvalitet og uafhængighed.
Lovprogram og politiske prioriteringer
Åbningsdebatten ventes at favne både politiske markeringer og substans. Et forslag om en uafhængig advokatundersøgelse af mink-sagen nævnes som middel til at kvalificere debatten og skabe klarhed om de faktuelle og retlige spor.
Justitsministeriets lovprogram genoptager trenden med tematiske pakker. En demokratipakke skal styrke beskyttelsen af folkevalgte og deres pårørende. Dertil kommer strafreform og flerårige aftaler for politi, anklagemyndighed og Kriminalforsorgen. Koordination på tværs af straffesagskæden er afgørende, så initiativer ét sted ikke blot flytter flaskehalse til et andet.
Domstole, ressourcer og balancen mellem sikkerhed og frihedsrettigheder
Sagsbehandlingstiderne – særligt i civile sager – er markant lange. Separate flerårsaftaler risikerer at skabe ubalance, hvis domstolene ikke samtidig tilføres forudsigelige og tilstrækkelige midler. En flerårig, bindende ramme for domstolene, der matcher sagsmængde, kompleksitet og digitalisering, vil styrke rekruttering, nedbringe ventetider og dermed retssikkerheden.
Samtidig rejses en sikkerhedspakke med udvidede beføjelser til at imødegå spionage og sabotage. Et tidligere udkast om PETs adgang til omfattende dataindsamling blev trukket efter kritik om masseovervågning. Eventuelle nye forslag skal balancere effektiv efterretning med nødvendighed og proportionalitet, sikre målretning, robust hjemmel og effektiv kontrol – helst med domstolsprøvelse. Den kommende folketingssamling bliver derfor en test på, om politiske ambitioner kan forenes med retsstatens grundprincipper.
