Fortolkning af arbejdsskadesikringsloven § 17 ved erhvervsevnetab
Højesteret har den 28. april 2026 hjemvist en sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen, fordi myndigheden anvendte en forkert retsopfattelse af arbejdsskadesikringslovens § 32 (nu § 17). En kommunalt ansat fik i 2000 en anerkendt arbejdsskade, men fik i 2002 afslag på erhvervsevnetabserstatning. Efter tilkendelse af fleksjob i 2014 fastholdt Ankestyrelsen i 2020 afslaget med henvisning til andre årsager end arbejdsskaden.
Højesteret fastslog, at den korrekte vurderingsramme er, om der foreligger en klar og varig indtægtsnedgang som følge af arbejdsskaden på mindst 5 %, der udløser en minimumserstatning svarende til 15 % erhvervsevnetab. Ankestyrelsen havde lagt en snævrere fortolkning til grund og dermed ikke anvendt gældende praksis.
Højesterets praksis om indtægtsnedgang og medvirkende årsager
Retten lagde vægt på udtalelser fra Retslægerådet om, at arbejdsskaden indgik som en komponent i et samlet årsagskompleks bag den nedsatte arbejdsevne. At andre forhold også bidrog, udelukker ikke erstatning, når arbejdsskaden er en medvirkende årsag.
Vurderingen af erhvervsevnetab er indkomstbaseret og adskilt fra méngraden. Myndigheden skal derfor fokusere på den dokumenterede og varige lønreduktion i forhold til indtjeningen før skaden samt årsagssammenhængen til den anerkendte arbejdsskade.
Betydning for Ankestyrelsens sagsbehandling og bevisvurdering
Hjemvisningen forpligter Ankestyrelsen til en fornyet og helhedsorienteret bevisvurdering efter de rette kriterier. Det indebærer en kvantificering af forventet fremtidig indtægt sammenlignet med tidligere indkomst samt en eksplicit vægtning af fleksjobafgørelsen uden at gøre den udslagsgivende i sig selv.
Dommen forventes at få betydning for fremtidige arbejdsskadesager, særligt hvor der foreligger komplekse årsagsforløb. Den præciserer, at selv relativt begrænsede, men klare og varige tab kan udløse erstatning, og at flere samtidige årsager ikke fratager arbejdsskaden betydning ved opgørelse af erhvervsevnetabet.
Praktisk bør parter sikre opdaterede indtjeningsoplysninger, neutral lægefaglig dokumentation og en klar årsagsanalyse, så opgørelsen hviler på et fyldestgørende og transparent grundlag for alle involverede.
