Nødvendighedskrav og indirekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven
Højesteret fastslog, at en folkeskoles krav om håndtryk til alle voksne uanset køn ikke var nødvendigt for at sikre ligebehandling, og at kravet derfor medførte indirekte forskelsbehandling af en lærerstuderende med religiøs begrundelse for at fravælge håndtryk. Dermed tilsidesatte flertallet landsrettens vurdering af nødvendighedskravet.
Efter forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 3, kan en tilsyneladende neutral regel opretholdes, hvis den forfølger et sagligt formål, og midlet er egnet og nødvendigt. Parterne var enige om formålet (ligebehandling) og egnethed; striden handlede om, hvorvidt håndtrykskravet var det mindst indgribende middel i den konkrete praktik.
Højesterets begrundelse: Alternativer til håndtryk og bevisbyrde
Flertallet lagde vægt på, at skolen ikke i rimeligt omfang havde afsøgt mindre indgribende alternativer, fx en respektfuld, kønsneutral hilsen uden håndtryk. Der var heller ikke oplyst konkrete forhold på skolen, som nødvendiggjorde at afvise sådanne alternativer.
Et mindretal fandt kravet nødvendigt af hensyn til ligebehandling. Flertallet understregede derimod arbejdsgiverens bevisbyrde for at have gennemført en reel proportionalitetsvurdering og dialog om mulige løsninger. Dommen kan læses hos domstolene: Højesterets dom.
Retsfølger og krav til arbejdsgivere i praksis
Selv om skolen ikke løftede nødvendighedsbeviset, blev der ikke tilkendt godtgørelse. Højesteret lagde vægt på begrænsede praktiske konsekvenser for den studerende og hendes begrænsede bidrag til at finde en løsning. Kommunen blev derfor frifundet for kravet om godtgørelse.
Dommen skærper praksis for arbejdsgivere: Der skal foreligge dokumenteret afsøgning af mindre indgribende, kønsneutrale alternativer, før et indgribende krav kan opretholdes. Følgende tiltag kan understøtte proportionalitets- og dokumentationskravet:
- Definér det saglige formål klart og vis, hvordan kravet konkret fremmer formålet.
- Afsøg og afprøv realistiske alternativer i dialog med den berørte, og forklar skriftligt, hvorfor de evt. ikke kan anvendes.
- Dokumentér konkrete problemer, der begrunder, at et mindre indgribende middel ikke er tilstrækkeligt.
