Religionsfrihed

Højesteret fandt, at en kommunes håndtrykskrav over for en lærerpraktikant var indirekte forskelsbehandling, fordi mindre indgribende alternativer ikke var afsøgt. Alligevel blev der ikke tilkendt godtgørelse efter en konkret, samlet vurdering af forløbet og parternes handlinger.

Højesteret afviser, at en kommunal skoles krav om håndtryk var nødvendigt for ligebehandling. Dommen skærper arbejdsgiveres pligt til at afsøge mindre indgribende alternativer og dokumentere proportionalitet. Ingen godtgørelse til praktikanten.

Højesteret afgør den såkaldte håndtrykssag om ophør af et lærerpraktikforløb efter, at to praktikanter af religiøse grunde afviste at give hånd til en mandlig vejleder. Sagen afklarer rammerne for indirekte forskelsbehandling, proportionalitet og skolens saglige hensyn.

Østre Landsret fastslår, at en kommunes generelle krav om ligebehandling i borgerkontakten kan opretholdes, selv om det indebærer indirekte forskelsbehandling på grund af religion. Kravet var legitimt, nødvendigt og proportionelt; alternative hilseritualer kunne ikke sikre samme lige behandling.