Justitsministeriet har fremsat et lovforslag, der strammer reglerne for habilitet og udpegning af kuratorer i konkursboer. Forslaget lægger faste inhabilitetsrammer, indfører oplysningspligt for kandidater til kurator og rekonstruktør samt præciserer kreditorernes stemmeret ved udpegningen. Initiativet skal reducere risikoen for misbrug af insolvensbehandlingssystemet i forbindelse med økonomisk kriminalitet.
Skærpede habilitetskrav
Efter forslaget til konkursloven § 238 er en person inhabil, hvis vedkommende på fristdagen eller inden for to år har været nærtstående til skyldneren eller indgået i ledelsen hos skyldneren eller dennes nærtstående. Der gælder undtagelser, hvis ledelsen er udøvet som beskikket rekonstruktør, kurator i et nærtståendes bo, som led i indgivelse af konkurs- eller rekonstruktionsbegæring eller som likvidator udnævnt af skifteretten.
Der indføres desuden inhabilitet ved rådgivning ydet senere end et år før fristdagen, hvis den har været i ikke uvæsentligt omfang til skyldneren eller i væsentligt omfang til en nærtstående med væsentligt indirekte eller direkte ejerengagement. Rådgivning som led i forsøg på samlet ordning ydet senere end tre måneder før fristdagen samt rådgivning som beskikket rekonstruktør undtages. Kandidater til kurator og rekonstruktør skal afgive erklæring til skifteretten om eventuel rådgivning, herunder omfang og tidsmæssig placering, så habilitet kan vurderes.
Udpegning og kreditorindflydelse
Kreditorernes primære indflydelse fastholdes: Skifteretten skal udpege den kurator, der har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede kreditorer, der er repræsenteret på dekretmødet. En ny § 114 a begrænser stemmeretten for visse grupper for at styrke uafhængigheden.
Hvis ingen stemmeberettigede kreditorer er til stede, udpeger skifteretten en af sine faste kuratorer. Der kan gøres undtagelse, hvis en kreditor har indgivet konkursbegæring og anmoder om en bestemt kurator, eller hvis en panthaver, der forventes kun delvist dækket, anmoder om udpegning. Skifteretten kan fravige, hvis kreditor repræsenterer en uvæsentlig del af fordringsmassen, eller i særlige komplekse sager.
De nye begrænsninger i stemmeretten omfatter følgende kategorier:
- Fordringer tilhørende skyldnerens nærtstående.
- Fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator.
- Fordringer tilhørende skyldnerens ledelse eller ansatte, med undtagelse af krav indtrådt af Lønmodtagernes Garantifond eller hvor stemmeretten er overdraget til landsdækkende organisationer eller statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Faste kuratorer og ikrafttræden
Skifteretterne pålægges at udnævne et passende antal faste kuratorer, og Justitsministeriet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for udnævnelse og administration af ordningen. Tiltaget skal sikre kapacitet og ensartet praksis på landsplan.
Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2026. Forslaget bygger i hovedtræk på Konkursrådets anbefalinger, der kan læses på Justitsministeriets hjemmeside: Justitsministeriets hjemmeside.
