Skifteretten kan og skal beskikke en skifteværge for arvinge, der ikke selv kan varetage deres interesser under et dødsboskifte. Formålet er at sikre retssikkerheden og en forsvarlig boadministration. Kravene følger af dødsboskifteloven, og beskyttelsen supplerer, men erstatter ikke, reglerne om værgemål.
Pligttilfælde og skønsmæssig beskikkelse
Efter dødsboskifteloven skal skifteretten beskikke en skifteværge i visse situationer. Se loven på Retsinformation.
Der skal som udgangspunkt beskikkes i følgende tilfælde:
- arvingens liv eller opholdssted er uafklaret,
- arvingen er et ufødt barn,
- arvingen er ude af stand til at varetage egne interesser på grund af legemlig sygdom eller psykisk svækkelse,
- arvingen selv ønsker bistand på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller fravær,
- arvingens værge har modstridende interesser eller er midlertidigt forhindret,
- arvingen er midlertidigt uden værge,
- arvingen er en fond, forening eller et selskab under stiftelse.
Herudover kan skifteretten beskikke en skifteværge, hvis en arving forholder sig passiv over for henvendelser om boets behandling. Det kan muliggøre privat skifte, hvis skifteværgen efter dialog med arvingen kan tiltræde. Ellers gennemføres skiftet som bobestyrerbo ved skifterettens bobestyrer. Læs mere om skifteretten hos Domstolene på domstol.dk.
Afgrænsning: legatarer og kreditorer
Legatarer har typisk ikke behov for skifteværge, da de alene har krav på en bestemt genstand eller sum og ikke indflydelse på boets øvrige behandling. Er legatarens ret omtvistet, kan der dog beskikkes.
Kreditorer kan ikke få skifteværge efter dødsboskiftereglerne; deres behov må i givet fald håndteres efter værgemålsreglerne.
Udnævnelse, opgaver og vederlag
Skifteretten indhenter en udtalelse fra arvingen før beskikkelse. Der kræves ikke lægeerklæring, og arvingen behøver ikke opfylde betingelserne for værgemål. Kun fysiske personer kan udpeges; ofte en advokat eller en privat, der ikke har modstridende interesser. For mindreårige er indehaveren af forældremyndigheden skifteværge, medmindre der foreligger interessekonflikt, i hvilket tilfælde en anden udpeges.
Skifteværgen skal varetage arvingens interesser under skiftet, herunder tage stilling til skifteform, overtagelse, salg og vurdering af aktiver, godkendelse og opgørelse af gæld samt boopgørelsen. Arvingen bevarer sin handleevne, og væsentlige spørgsmål forelægges for arvingen; arvingens beslutninger går forud, medmindre vedkommende ikke kan handle fornuftsmæssigt. Dispositioner, som rækker ud over boet og påvirker arvingens formue, kræver godkendelse fra Familieretshuset. En særlig forvaltningskonto oprettes til arven ved boets afslutning.
Private skifteværger modtager som udgangspunkt ikke vederlag. Professionelle skifteværger honoreres rimeligt, og udgiften bæres af arvingen. Læs dødsboskifteloven på retsinformation.dk.
