Lovvalg i internationale ægteskaber efter ægtefælleloven
Efter de gældende regler i ægtefælleloven er det afgørende for ægtefællers formueforhold, i hvilket land parret har fælles bopæl ved indgåelsen af ægteskabet – eller hvor de først tager bopæl sammen efter vielsen. Bor parret sammen i Danmark på dette tidspunkt, finder dansk ret anvendelse, også selv om vielsen er foretaget i udlandet. Se ægtefælleloven.
Den tidligere hovedregel om mandens domicil er ophævet. Det nuværende, kønsneutrale udgangspunkt harmonerer i vidt omfang med løsningerne i nabolandene og giver større forudsigelighed om, hvilken lov der regulerer delingsformue, særeje og bodeling ved separation og skilsmisse.
Subsidiære kriterier og dansk femårsregel
Hvis ægtefællerne ikke havde fælles bopæl ved ægteskabets indgåelse, anvendes loven i den stat, hvor de begge boede ved indgåelsen, eller hvor de først tager fælles bopæl. Mangler der fælles bopæl, peger lovvalget på parternes fælles statsborgerskab; har de ikke det, anvendes reglerne i den stat, hvortil parret har den nærmeste tilknytning.
Der gælder desuden en særlig dansk femårsregel: Har ægtefæller været omfattet af udenlandsk ret, men flytter til Danmark, bliver de underlagt danske formueregler, når de har haft bopæl her i fem år. Det kan få betydning for planlægning af formueordning og den senere bodeling.
Aftalefrihed og formkrav til ægtepagt
Ægtefæller kan fravige udgangspunktet ved at indgå en lovvalgsaftale. Bor parret i Danmark, skal aftalen etableres som en ægtepagt og for at være gyldig tinglyses i Personbogen.
Ved udformning af en ægtepagt bør parterne præcist angive, hvilke aktiver og passiver ordningen omfatter, type af særeje samt ikrafttrædelsestidspunkt. Korrekt tinglysning sikrer retsvirkning mellem ægtefæller og over for tredjemand.
