Østre Landsret præciserer grænsen for skønsmandens habilitet ved ensidig kontakt med en part. Kendelsen fastslår, at hverken telefonisk kontakt til rekvirentens advokat eller udførelse af nødvendige udbedringer på et værksted ejet af skønsmanden i sig selv medfører inhabilitet, når handlingerne sker inden for rammerne af et godkendt skønstema og uden parternes indsigelser.
Retsgrundlag og forløb
Efter retsplejeloven § 343 kan retten iværksætte isoleret bevisoptagelse, herunder syn og skøn. I den konkrete sag blev der udmeldt en skønsmand til at undersøge tekniske forhold ved en bil. For at besvare et spørgsmål om bilens Mechatronic-enhed var det nødvendigt at udbedre fejl i andre styreenheder. Denne forudsætning blev indarbejdet i et supplerende skønstema, som parterne kunne kommentere, og ingen protesterede.
Udbedringerne blev udført på et værksted ejet af skønsmanden, men arbejdet blev foretaget af en ansat. Skønsmanden kontaktede rekvirentens advokat telefonisk for at få bekræftet, at der skulle handles i overensstemmelse med det godkendte skønstema. Modparten gjorde gældende, at skønsmanden var inhabil på grund af værkstedsejerskabet, en upræcis oplysning om relationen til værkstedet og den ensidige kontakt.
Landsrettens begrundelse
Retten i Næstved fandt ikke grundlag for at betvivle skønsmandens upartiskhed. Østre Landsret stadfæstede. Landsretten lagde vægt på, at skønsmanden handlede inden for mandatet i det supplerende skønstema, som forudsatte afhjælpninger, og som parterne ikke havde modsagt. Kontakten til rekvirentens advokat havde alene karakter af at sikre, at skønstemaet blev fulgt.
Landsretten fremhævede, at inhabilitet typisk forudsætter en væsentlig forskelsbehandling af parterne. Ensidig kommunikation udløser ikke automatisk inhabilitet; vurderingen beror på konkrete og væsentlige omstændigheder, der kan så tvivl om skønsmandens upartiskhed.
Praktiske pointer
Sagsførere bør sikre klare mandater i skønstemaet, herunder behov for tekniske afhjælpninger, og indhente modpartens stillingtagen. Kommunikation med skønsmanden bør dokumenteres og begrænses til proces- og mandatspørgsmål.
Logistiske forhold som valg af værksted er ikke problematiske i sig selv, men kan sammenholdt med andre forhold trække i retning af inhabilitet. Fokus bør derfor være på undgåelse af forskelsbehandling og på gennemsigtighed i skønsprocessen.
