Strafreform sikrer bedre beskyttelse af advokater
Strafreformen udvider straffelovens § 119 til forsvars- og familieretsadvokater og styrker værnet mod trusler i retssalen. Samtidig åbnes der for mere varetægt i fodlænke. Strafskærpelser møder dog kapacitets- og bemandingsudfordringer i Kriminalforsorgen.

Regeringens brede strafreform udvider straffelovens § 119 til at omfatte forsvars- og familieretsadvokater. Tiltaget skal styrke retssikkerheden ved at målrette trusler og vold mod advokater, og forventes at skærpe myndighedernes reaktionspligt ved henvendelser om chikane og pres.

Beskyttelse af advokater efter straffelovens § 119

Hidtil var advokater de eneste aktører i retssalen i offentligt hverv uden særskilt beskyttelse. Med reformen sidestilles de med dommere, anklagere og andre offentligt ansatte, så vold og trusler rammes af den skærpede bestemmelse. Det adresserer gråzoner og reducerer risikoen for, at advokater fravælger bestemte sager.

Udvidelsen forventes at give et klarere strafferetligt værn og et mere konsekvent ordens- og beskyttelsesniveau omkring retsprocessen. Det kan understøtte en fri og uafhængig advokatstand, som er en forudsætning for en effektiv forsvarsret.

Varetægt i fodlænke og indgrebsintensitet

Aftalen lægger samtidig op til øget brug af varetægt i elektronisk fodlænke som alternativ til isolation og udstrakt brev- og besøgskontrol. Initiativet adresserer stigende varighed af varetægtsforløb og et højt niveau af varetægtsanvendelse.

Modellen kræver domstolskontrol og proportionalitet efter retsplejeloven, herunder klare kriterier for egnethed og risiko. Den praktiske effekt afhænger især af, i hvilket omfang Anklagemyndigheden anvender ordningen i sager, hvor formålene kan opnås med mildere midler.

Højere straffe og kapacitet i Kriminalforsorgen

Reformen indeholder derudover strafskærpelser for blandt andet grov vold. Et højere strafniveau forudsætter imidlertid tilstrækkelig fængselskapacitet og bemanding. Aftalen afsætter midler til nye pladser, men kapaciteten forventes først gradvist at blive tilgængelig efter 2030.

Der er fortsat pres med overbelægning og personalemangel. Uden en varig indsats for kapacitetsopbygning og rekruttering risikerer man, at både afsoningsforhold og rehabilitering forringes, selv om straffen skærpes. En sammenhængende plan for drift, byggeri og bemanding bliver derfor central for implementeringen.

Relaterede artikler
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.