Forsyningstilsynet har i en afgørelse om Odsherred Varme A/S’ udrulning 2021–2025 fastslået, at en stor del af anlægsomkostningerne ikke kan indregnes i varmeprisen. Tilsynet anvender både nødvendighedskravet og et prisloft udledt af rimelighedskriteriet, hvilket kan få betydning for kommende fjernvarmeprojekter.
Nødvendige omkostninger og rimelighedskriteriet i varmeforsyningsloven
Efter varmeforsyningslovens hovedprincip må kun nødvendige omkostninger – vurderet efter art og størrelse – indregnes i varmepriser. Tilsynet lægger den hidtidige praksis til grund, hvor selskaber skal agere økonomisk forsvarligt og sikre forudsigelige, stabile priser frem for at forfølge potentielt lavere, men risikobetonede løsninger.
I Odsherred-sagen var der ikke spekulation, men reelle prisstigninger på materialer. Tilsynet finder dog, at udgifterne kun delvist er indregningsberettigede: nødvendige efter art, men ikke efter størrelse. Rimelighedskriteriet bruges samtidig til prisloft – en usædvanlig og potentielt vidtgående anvendelse. Foreløbig er kun et uddrag offentliggjort.
Kritisk vurdering af udrulningen og standsningstidspunkt
Projektet udvidede kundegrundlaget fra 1.926 kunder ved udgangen af 2022 til 2.569 ultimo 2025, mens anlægssummen steg fra 147 mio. kr. til omkring 800 mio. kr. Forløbet skete i kølvandet på gaskrisen og en statslig cirkulæreskrivelse om udfasning af gas inden 2028. Det ser dog ikke ud til, at disse forhold har spillet en fremtrædende rolle i tilsynets vurdering.
Tilsynet konkluderer, at fjernvarmeselskabet senest den 20. april 2022 burde have indset, at budgetforudsætningerne var uholdbare, og at projektet derfor burde være indstillet. De efterfølgende udmeldte varmepriser bedømmes som urimelige, navnlig på grund af deres niveau.
Konsekvenser for prisfastsættelse og finansiering
Anlægsgrundlaget nedsættes fra cirka 800 mio. kr. til 276.228.489 kr., hvilket indebærer, at mere end 500 mio. kr. ikke kan afskrives via taksterne og skal finansieres på anden vis. Afgørelsen illustrerer dermed risikoen for underskud, hvis udrulning gennemføres uden tilstrækkelig økonomisk styring.
Der fastsættes desuden et årligt prisloft på 43.362.225 kr. med mulighed for at indregne visse tab knyttet til ikke-idriftsatte aktiviteter, dog med en årlig priseffekt på højst 5 % i op til 20 år. Samlet signalerer afgørelsen et skærpet krav om dokumenteret forsigtighed, rettidige budgetjusteringer og løbende prisforudsigelighed.