Højesteret har skærpet fokus på partsunderretning ved anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. En kendelse kan ikke gennemtvinges i Danmark, hvis den indstævnte ikke reelt har modtaget meddelelse om voldgiftssagen. Det afgørende er faktisk modtagelse – ikke den formelle forkyndelsesform. Den, der modsætter sig fuldbyrdelse, bærer som udgangspunkt bevisbyrden for manglende modtagelse, men Højesteret anerkender, at beviskravet må lempes, når der skal påvises, at noget ikke er sket. Konsekvensen er, at formel overholdelse af en voldgiftsinstitutions egne forkyndelsesregler ikke i sig selv er tilstrækkelig.