Udvisning og proportionalitet efter anbringelsesdom
Højesteret har i sag 87/2022 fastslået, at udvisning kan opretholdes, selv om den domfældte er straffri efter straffelovens § 16 og idømt en anbringelsesforanstaltning. Retten lagde vægt på kriminalitetens omfang og grovhed, at en del af forholdene var begået efter en udvisningsadvarsel, samt begrænset familietilknytning til Danmark. T havde haft en væsentlig del af sin opvækst i Syrien og havde ikke etableret egen familie her i landet. På den baggrund fandt Højesteret, at udvisningen ikke var uproportionel.
Indrejseforbuddet blev derimod nedsat fra varigt til seks år. Retten fremhævede, at T indrejste som 12-årig og således har tilbragt en del af sin barndom og ungdom i Danmark, at flere forhold blev begået som mindreårig, og at straffriheden beror på hans mentale tilstand. Afgørelsen tydeliggør den individuelle proportionalitetsafvejning ved udvisning i sager om utilregnelighed og samspillet mellem strafferetlige foranstaltninger og udlændingeretten, herunder hensynet til privatliv og tilknytning. Dommen giver praktisk vejledning om, hvornår udvisning kan være forholdsmæssig, og hvordan indrejseforbud skal tidsfastsættes i lyset af personlige forhold.
