Carina Raa

En norsk appelafgørelse sætter klare grænser for at bruge indbetalt kapital til at undgå udbyttebeskatning. Borgarting lagmannsrett underkender kapitalposter i Strawberry Fields-sagen og skærper vurderingen af transaktioner, hvor aktiverede skattepositioner indgår i aktiekøb.

Det norske finansministerium sender to ligestillede modeller i høring for at forenkle reglerne om skattemæssigt indskudt kapital. Forslagene kan ændre beskatningen af udlodninger og kapitalnedsættelser. Aktionærer bør vurdere skattepositioner, før nye regler træder i kraft.

Regeringen vil afskaffe borettslagsmodellen, der muliggjorde skattefri indfusionering af et aksjeselskap i et borettslag. Tiltaget rammer færdige leiegårde straks, mens boligudviklingsprojekter kan bruge overgangsregler ved byggetilladelse eller forhåndssalg, eller frem til 1. april 2026 efter betingelser.

Norge fastholder 3 pct.-reglen i eksemptionsmetoden og uændret risikofri forrentning i aktionærmodellen. Stramning af frivillig skatteoplysning udskydes, mens samspillet mellem NOKUS og suppleringsskat skal analyseres. Elafgiften sænkes og energidelingsordning indføres.

Norge vil afprøve et arbejdsfradrag målrettet unge, udvalgt ved lodtrækning, for at gøre arbejde mere attraktivt end ydelser. Modellen rejser ligheds- og hjemmelsspørgsmål og sendes i høring med åbne spørgsmål om fradragets størrelse, målgruppe og kontrol.

Norge præciserer henstand med fraflytterskat efter skattelov § 10-70: vælg 12 rentefri rater eller samlet betaling efter 12 år. Sikkerhed kræves som udgangspunkt, men lempes ved EØS-flytning efter konkret vurdering af “reel risiko” baseret på betalingshistorik og inddrivelsesaftaler.

Permanent henstand for norsk formuesskat skal lette likviditetspres for ejere af illikvide aktiver. Regnskabspligtige slipper for krav om negativt resultat, men renten svarende til styringsrenten plus tillæg og en kort henstandsperiode kan begrænse effekten. Gældende fra indkomståret 2026.

Regeringen lægger op til få ændringer i det reviderede nationalbudget: lavere elafgift, ny jordbrukskonto og en energidelingsordning for erhvervsområder. Treprocentreglen og skjermingsrente fastholdes, mens NOKUS gennemgås i lyset af suppleringsskat og skatteaftaler.

Norges statsbudget for 2024 justerer trinnskatten og klimaafgifter, fastholder den ekstra arbejdsgiverafgift for høje lønninger og sætter analyse af skjermingsfradraget og fritaksmetoden i gang med potentielle følger for kapital- og selskabsbeskatning.

Norge strammer rentefradragsbegrænsningen: finansiel leasing med balanceføring efter NRS 14 behandles som renter, EBITDA-reglen justeres for interesseforbundne uden for koncern, og fradrag for koncernbidrag præciseres. Forventet ikrafttræden 1. januar 2024.

Norge fastsætter grundrenteskat på havbrug til 25 procent, hæver værdiansættelsesrabatten og styrker Havbruksfondet. Samtidig skærpes miljøkrav, og offshore-havbrug kan blive omfattet, mens centrale spørgsmål om skattegrundlag og fradrag afventer afklaring.

En norsk appeldom nægter fradrag for koncernbidrag efter et opkøb, fordi strukturen manglede forretningsmæssigt formål. Borgarting lagmannsrett anvendte omgåelsesreglen og signalerer en lavere tærskel fremover, også under den kodificerede regel, med skærpede krav til dokumentation.

OECD’s vejledning til GloBE skærper rammen for den globale minimumsskat på 15 %. Den afklarer rækkevidde, overgangsregler og QDMTT samt samspillet med EU’s minimumsskatdirektiv. Få overblik over krav til indberetning, safe harbours og skattemæssig sikkerhed.

Norge vil lovfæste skattefrihed for tre hyppige omstruktureringer: grænseoverskridende fondsmerger, sparekassereorganisering og realisation af fusions- og spaltningsfordringer. Tiltaget afløser dispensationspraksis og skaber klarere rammer for kapitalgevinstbeskatning.