Norges statsbudget for 2024 justerer trinnskatten og klimaafgifter, fastholder den ekstra arbejdsgiverafgift for høje lønninger og sætter analyse af skjermingsfradraget og fritaksmetoden i gang med potentielle følger for kapital- og selskabsbeskatning.
TL
CA
HM
+7
Ebba Perman BorgJana Johnsen
Morten W. Platou
Malene Overgaard
Carina Raa
Robin Fanio Sørensen
Morten Sandli
Norge har indgået aftale om statsbudgettet for 2024. Aftalen indebærer justeringer i trinnskatten og visse klimaafgifter, men uden yderligere udfasning af den ekstra arbejdsgiverafgift.
Skatteændringer i statsbudgettet 2024
Den ekstra arbejdsgiverafgift til social sikring fastholdes for høje lønindkomster. Merbidraget består for løn over den gældende grænse og påvirker dermed arbejdsgiveres lønomkostninger og budgettering.
Regeringen vil desuden undersøge Skatteudvalgets forslag vedrørende skjermingsfradraget og fritaksmetoden. Ordningerne er centrale for henholdsvis kapitalindkomst og beskatning af selskabers udbytter og aktieavancer, og mulige ændringer kan få betydning for incitamenter og skatteplanlægning.
Søgeord
Lovgivningsproces,
Fradragsret,
Udbyttebeskatning,
Aktieavance,
Skattepolitik,
Indkomstskat,
Personbeskatning,
Skatte- og afgiftsret,
Social sikring,
Kapitalindkomst,
Selskabsbeskatning,
Skattegrundlag,
Skatteudvalget,
Statsbudget,
Incitamentsstruktur,
Skattereform,
Klimaafgifter,
Lønomkostninger,
Deltagelsesfritagelse,
Budgetaftale,
Progressiv beskatning,
Norsk skatteret,
Nationalbudget,
Grøn beskatning,
Arbejdsgiverafgift,
Socialsikringsbidrag,
Topbeskatning,
Fritagelsesmetoden,
Skjermingsfradrag,
Trinnskatt,
Statsbudsjettet,
Arbeidsgiveravgift,
Trygdeordning,
Norske myndigheder
