Jana Johnsen
Morten W. Platou
Malene Overgaard
Carina Raa
Helena Lyssand Mjelde
Morten Sandli
Fortolkning af lavskattejurisdiktion og deltagelsesfritagelse
Borgarting lagmannsrett fastslog i LB-2023-130797, at udbytte fra et schweizisk datterselskab ikke var omfattet af deltagelsesfritagelsen, fordi Schweiz måtte anses som lavskattejurisdiktion i relation til selskabet. Konsekvensen var, at Norge kunne beskatte udbytterne.
Retten lagde til grund, at vurderingen af lavskattelande beror på en overordnet sammenligning af effektive skattesatser på selskabsniveau. Foreligger der særlige skatteregimer for bestemte selskabstyper eller indkomster, skal disse indgå som udgangspunkt for sammenligningen – uanset om det konkrete selskab faktisk anvender regimet.
Betydningen af særlige skatteregimer i Schweiz
Det schweiziske Mixed Company Regime tilbød en markant lavere effektiv sats for selskaber med overvejende udenlandske aktiviteter. Datterselskabet var kvalificeret til ordningen, men havde valgt almindelig føderal og kantonal beskatning.
Retten fandt, at tilgængeligheden og kvalifikationen til regimet var afgørende. Derfor kunne det ikke tillægges vægt, at selskabet havde fravalgt ordningen i praksis. Schweiz blev dermed vurderet som lavskattejurisdiktion for det relevante selskab, og udbytterne faldt uden for fritagelsen.
EFTA-konventionens rækkevidde og norske beskatningsrettigheder
Retten tog også stilling til EFTA‑konventionens artikel 23 og 28 og fastslog, at bestemmelserne alene pålægger værtsstaten forpligtelser, ikke hjemstaten. Bestemmelserne begrænser derfor ikke hjemlandets ret til at beskatte udbytter.
Dermed var der ikke folkeretlige hindringer for norsk beskatning af udbytterne fra Schweiz. Afgørelsen understreger behovet for at teste lavskattelandskriteriet imod alle relevante, tilgængelige skatteregimer ved planlægning af grænseoverskridende udbytter.
