Arbejdsretten

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

Arbejdsretten fastslår, at vikarbureauer under en landsdækkende overenskomst kan fravige ligebehandlingsprincippet, hvis vikarer får kompenserende fordele. Sammenligningen baseres på de faktiske arbejdsopgaver; HK Stat var korrekt målestok, og flere vikarer fik efterbetaling.

Arbejdsretten fastslår, at vikarer ikke må have ringere løn og grundlæggende arbejdsvilkår end brugervirksomhedens ansatte. En receptionist fik efterbetaling, fordi vikarbureauets landsdækkende overenskomst ikke blev opvejet af andre fordele som arbejdstid, ferie eller pension.

Arbejdsretten kræver, at overenskomstdækkede vikarbureauer udligner ringere vilkår for vikarer med reelle kompenserende fordele. Afgørelsen bygger på EU-konform fortolkning af vikarloven efter TimePartner og skærper kravene til sammenligning, dokumentation og efterbetaling.