En faglig voldgift fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere i arbejdstidsloven skal bruges restriktivt. Fleksible arbejdstider er ikke nok; der kræves væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen. Overenskomstens referenceperiode kan afgøre lovligheden af 48-timers gennemsnit.

Højesteret frifandt Aarhus Kommune, fordi en far, der mod betaling passede sin autistiske søn, ikke var lønmodtager. Retten lagde vægt på realitetsvurdering og fravær af instruktion og kontrol. 48-timers reglen var heller ikke overtrådt, da ekstra timer var selvinitierede.

En ny voldgiftskendelse fastslår, at en specialkonsulent ikke var selvtilrettelægger og derfor omfattet af 48-timersreglen og tidsregistrering. Kendelsen skærper kravene til reel selvbestemmelse over arbejdstiden og giver klare pejlemærker for arbejdsgiveres registreringspraksis.

Højesteret fastslår, at en far, der yder § 85-støtte til sin søn efter aftale med kommunen, ikke er lønmodtager. Arbejdstidsloven gælder derfor ikke, og ekstra timer ud over de aftalte 30 kan ikke medregnes ved 48-timersreglen. Kommunal ledelsesret var ikke til stede.